Den radioaktivitet, der findes i fødekæden stammer både fra naturlige og menneskeskabte kilder.

Den naturlige stråling stammer fra jorden selv eller fra verdensrummet, og den udgør størstedelen af radioaktiviteten i fødekæden. Isotoperne kalium-40 og uran-235 og 238 - samt deres henfaldsprodukter radon-222, radium-226 og thorium-232 stammer fra jordens dannelse. Tritium og kulstof-14 dannes i atmosfæren.

Den menneskeskabte radioaktivitet stammer hovedsagelig fra atomprøvesprængninger i 1960´erne eller atomulykker som i Tjernobyl 1986 og Japan 2011.

Relevante isotoper:
Atomulykker giver anledning til udslip af skadelige isotoper som iod og cæsium. Mindre skadelige er isotoperne strontium, antimon, uran og plutonium. Hvor stort - og hvor alvorligt - et udslip er, afhænger af den proces, der sker i den beskadigede reaktor.

Siden Tjernobyl-ulykken er cæsium-134 og -137 blevet betragtet som gode indikatorisotoper på grund af deres spredning i miljøet og den lange halveringstid på cæsium-137 på 30 år. I modsætning til dette har iod-131 og 133 kun en halveringstid på 8 dage, og derfor er de kun relevante i kort tid efter en reaktorulykke.

Isotoper i fødekæden:
Efter et radioaktivt nedfald er tilstedeværelsen og biotilgængeligheden af cæsium-137 afhængig af jordbundens karakter. I mineralholdig jord vil cæsium-137 binde sig til lermineraler og derfor blive mindre tilgængelig for afgrøderne på jorden. I sandholdig jord vil cæsium-137 hurtigt sive ned i de dybere lag og også her mindskes biotilgængeligheden.

I områder med sure og humusrige jorder - såsom moser, vådområder og skove, er der derimed høj risiko for radioaktiv forurening med cæsium 137, da biotilgængeligheden af cæsium-137 i disse jordtyper er høj. Dette giver stadig anledning til radioaktiv forurening af svampe, vildt og frugter fra skovområder i visse dele af i Øst- og Sydeuropa.

Lovgivning:
I forbindelse med ulykken på atomkraftværket i Fukushima har EU Kommissionen forstærket sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med import af fødevarer fra Japan. Specielle regler er trådt i kraft med Forordning 297/2011 af 11. april 2011 samt den efterfølgende ændring 351/2011 (se link). I 351/2011 er grænseværdierne tilpasset de lave japanske grænseværdier og forordningen gælder også produkter, som stammer fra farvande ud for de berørte japanske områder – uanset hvor produkterne er forarbejdet.

Fødevarer og foder fra Japan må kun importeres, hvis certifikater kan attestere at produkterne:

•Er høstet og / eller produceret før den 11. marts 2011, eller
•Ikke stammer fra en af 12 navngivne Japanske områder, eller
•Ikke indeholder iod-131, cæsium-134 eller cæsium-137 over maximumværdierne i 351/2011

Leverancer skal indberettes til de kompetente myndigheder før deres ankomst, og der vil blive blive udtaget stikprøver ved ankomsten.

Kommisionen anser kontrol af iod og cæsium for at være tilstrækkelig, selv om andre isotoper er nævnt i forordningen.

Analyser:
Eurofins har i 20 år analyseret for iod-131, cæsium-134 og cæsium-137 ved hjælp af gamma-spektrometri.

Vi kan til byde følgende analyser med detektionsgrænsen 3 Bq/kg for hver isotop:

•Cæsium 134+137: Analysenummer: 73175
•Cæsium 134+137 og Iod-131: Analysenummer: 73204

Det er nødvendigt med 1 kg prøvemateriale.

Andre isotoper, så som strontium-90 kan kvantificeres på speciel anmodning.


Vibeke Lund Pedersen
Analytical Services Manager, Fødevarer
vlp@eurofins.dk

Læs artiklen på Eurofins hjemmeside