23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grønne helhedsløsninger og fokus på fremtidens krydstogter

I det internationale forum på SMM Hamborg 2012 fremlagde det danske samarbejdsinitiativ Green Ship of the Future (GSF) torsdag nye studier og fokus på cruise og færgedrift.

AIDA Cruises Chief Sustainable Officer Monika Griefahn fortalte med stor entusiasme på Green Ship of the Future konferencen på SMM i Hamborg torsdag den 6. september om AIDAs helhedstilgang til grønnere drift af både maskineri og hele den konsumbaserede turismedel af branchen:

” We do not think of sustainability as a limitation for the industry. Instead we will take a holistic approach on sustainability and view this as a possibility to improve our services and customer experience.”

Under Danish Marine Group pavillonen på SMM 2012 fortalte Green Ship of the Future om de nyeste studier inden for færgedesign og mulighederne indenfor ECA kravene. Danske Maritime var ligeledes på talerstolen for at præsentere deres retrofitting projekt, som er støttet af Den Danske Maritime Fond.

Danske Green Ship of the Future vandt i 2009 The International Environmental Award fra the Sustainable Shipping Organisation for deres bæredygtige maritime initiativ. Green Ship of the Future danner rammen om danske maritime virksomheders fælles interesse for at forske, udvikle og demonstrere mere energieffektive og grønne maritime løsninger nu og i fremtiden. Blandt medlemmerne tæller store markedsledere som A.P. Moller-Maersk, Aalborg Industries og Man Diesel. Se eventuelt www.greenship.org/

For mere information om konferencen og Danish Marine Group kontakt Danish Marine Group, Business Sector Manager Mark Lerche på telefon: +45 8720 4563 eller mark.lerche@dk-export.dk eller/og se www.dk-marine.dk

Af Eksportforeningen

Foto af: Danish Marine Group

Fototekst: Fra venstre; Kim Koldskov (formand Danish Marine Group), Christian Klimt-Møllenbach (GSF), Monika Griefahn (AIDA Cruises), Christian Scahck (GSF), Michael V. Jensen og Jenny Braat (Danske Maritime)


Danish Marine Group er en undersektion til Eksportforeningen og har i 30 år eksisteret som et velfungerende forum for samarbejde og networking, hvor gruppens omkring 150 medlemmer nyder godt af hinandens internationale erfaring og viden. Danish Marine Groups medlemmer samarbejder med maritime klassificeringsselskaber på verdensplan og er både kendte og anerkendte for deres kreativitet, dygtighed og pålidelige services - egenskaber der klart gør dem fortjent til at figurere på de fleste skibsproducenters ”Preferred Makers List”.

Danish Export Association
Eksportens Hus
Lysbrohøjen 24
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35310118

Send til en kollega

0.047