Internet of Things trækker besøgende til E-16
Et af de varmeste emner på E-16 bliver IoT. Der er fortsat stor usikkerhed om valg af protokoller og platforme - og nu blander de industrielle applikationer sig også med IIoT, så der er god grund få hands-on erfaringer på E-16.
Af Per Bach, faglig konsulent ved E-16
Både producenter af elektronik og forbrugerprodukter har længe efterspurgt den næste ”killer- applikation”, som kan generere styktal i million– og måske endda milliardvis og få produktionsanlæggene i industrien helt op i det røde felt. Men mens markedet har sukket efter efterfølgeren til Pc’en, mobiltelefonen eller fladskærmen, så er der kommet et endnu bedre bud på killer-applikationen snigende under radaren. Og den hedder IoT – Internet of Things.
Det smukke ved IoT er, at der ret beset ikke er tale om én applikation eller protokol, men snarere rigtig mange. Fællestrækket er den cloud-baserede automatiske kommunikation mellem elektroniske produkter – eller sågar produkter, der aldrig oprindeligt var tænkt som elektroniske. Applikationerne strækker sig derfor fra målerfunktioner inden for hjemmets forsyninger til medicinske moniteringsfunktioner og fra vedligehold af infrastrukturen til automatisk genbestilling af varer fra køleskabet til den foretrukne leverandør af dagligvarer. Vi har endnu kun set toppen af isbjerget.
Implementeringen af IoT og den såkaldte M2M-kommunikation (machine-to-machine) har ikke nødvendigvis været et bevidst valg, men alle kan se mulighederne i begge dele. Hvad enten man skal udstyre sine produkter retrospektivt med en kommunikationsport, eller et system skal designes fra scratch, så giver det mening at se, hvad der findes på markedet, så man bliver klædt på til at træffe de bedste make-or-buy beslutninger.
Her er E-16 i Odense Congress Center i dagene mellem 6. og 8. september et fremragende sted at søge viden. Udbydere af komponenter, systemer, udviklings-kits og lignende hardware vil side om side med udviklingshuse vise, hvordan man lettest får implementeret den rigtige kommunikationsprotokol i produktet. Og de forskellige distributører af test- og måleudstyr vil stå klar for at vise, hvordan man verificerer sine designs og produkter.
Ikke én protokol passer til alle systemer.
Den smukkeste ved hele IoT-konceptet er, at man ret beset ikke behøver en etableret ”standard” for at danne et kommunikationsnetværk mellem eksempelvis en række sensorer eller husholdningsprodukter og den gateway, der varetager kontakten mellem clouden – og dermed moniteringen/styringen – og de kommunikerende lokale noder.
Thomas Steen Halkier fra den danske virksomhed, Neocortec understreger det gode ved, at der ikke inden for IoT- og M2M-applikationer findes én teknologi, som entydigt kan opfylde samtlige behov. Og netop fordi ”one-fits-all” løsningen er udeblevet, er designerne nødt til at scanne markedet for optimale kommunikationsteknologier til de aktuelle projekter. Det åbner i høj grad døren for mulighederne for relativt nye og innovative virksomheder som Neocortec. Og de mulige kunders meget åbne tilgang til teknologierne skaber en interesse for Neocortec, som beviseligt har en velfungerende kommunikationsform.
Protokollerne definerer i høj grad den kommunikationsform, der er bærende for det enkelte system. Hvis man eksempelvis er producent af udstyr, der sømløst skal kunne gå ind i et større system og være ét blandt mange konkurrerende produkter, der kommunikerer med den samme gateway, så vil det selvfølgelig være en fordel med en bredt anerkendt standard som Bluetooth. Men arbejder man med omskiftelige modtageforhold i et lukket, eget system, så vil et proprietært mesh-lignende netværk som Neocortecs give bedre mening.
Der er opstået en betydelig uenighed om de optimale kommunikationsprotokoller, så Sigfox og Thread nu i høj grad fortrænger Zigbee, mens Bluetooth med LE/Smart har fået en gevaldig opblomstring, og den ekstremt langtrækkende LoRa lurer i kulissen. Endelig er der komponent- og modulleverandører, som nu helt bypasser gateway'en i IoT-kommunikationen og går direkte på mobilnettets basestationer.
Dertil kommer, at industrien nu er ved at smide endnu en ingrediens i den teknologiske gryderet, da det såkaldte ”Industrielle IoT” – eller bare IIoT – nu også banker på døren. Forbrugerapplikationerne har vidt forskellige behov i forhold til industrien, så energiforbrug, rækkevidde, arkitektur, pris og følsomhed over for hacking afhænger i høj grad af, hvor IoT/IIoT- applikationen skal bruges, og hvor robust teknologien skal være.
Alt i alt giver det mening at se hele udbuddet af (industrielle) IoT-løsninger i hallerne hos OCC i dagene fra 6. til 8. september, da det jo vil være en klar fordel at se, hvilket økosystem, der bedst passer til de produkter, man selv arbejder med. Og så er der desuden dukket en ny faktor op.
Lær den nye radioudstyrslov at kende – især for IoT
Ifølge Jan Askov og Jakob Steensen fra DELTA vil der den 13. juni 2016 træde en ny lov for radioudstyr i kraft. Den nye radioudstyrslov er en implementering af radioudstyrsdirektivet (RUD), der gælder for radioudstyr, som indeholder radiosendere og/eller -modtagere. Loven er også kendt under den engelske forkortelse ”RED” (Radio Equipment Directive). RUD/RED (2014/53/EU), som udkom 14. april 2014 og afløste radio- og teleterminaludstyrsdirektivet R&TTE (1999/5/EC) fra 1999.
Det er vigtigt for brugen af IoT-løsninger og udviklings-kits, da definitionen af radioudstyr har ændret sig, og der er ændringer for hvilke produkter, der hører under RED/RUD. Eksempler på produkter, der som noget nyt er omfattet af RED er radio- og tv-modtagere (broadcast) og radioudstyr, der sender og modtager under 9 kHz – hvilket sagtens kunne være en IoT-løsning til en måler- eller moniteringsapplikation.
Det er ikke tilladt at placere udstyr på markedet i et felt-/pilotforsøg udenfor forsknings- og udviklingsfaciliteterne med eksempelvis prototyper eller færdigudviklede produkter. De produkter skal også overholde gældende lov – også selvom de er prototyper – da de er placeret på markedet og bragt i anvendelse. Og visse produkter er allerede omfattet af lovgivningen, når E-16 løber af stablen.
DELTA indskærper, at produkter som RFID-læsere og -tags, bevægelsesdetektorer, hastighedsbestemmelsessystemer og udviklings-kits som kan købes i fri handel - herunder alment tilgængelige boards fra chipfabrikanter og de velkendte Rasberry Pies fremover også er omfattet af RUD/RED-lovgivningen.
IoT har – fejlagtigt – givet producenter og designere en tro på, at radiomarkedet er givet fuldstændigt frit, hvilket bestemt ikke er tilfældet. Under E-16 vil flere eksperter og virksomheder holde foredrag om IoT, om produkter, regler og udvikling, og hvordan man lettest sikrer sig, at et design bliver fejlfrit og velfungerende fra starten.
Thomas Halkier forklarer, hvorfor Neocortecs IoT-tilgang på mange måder kan være mere effektiv end de bredere, etablerede 802.15.4-standarder.
Selv kommercielle boards og udviklings-kits vil fra 13. juni bliver underlagt det nye radioudstyrsdirektiv. Derfor vil det være godt at orientere sig om betydningen af direktivet under messen og konferencerne på E-16 i Odense.