Hurtigere adgang til ældre borgeres bolig kan redde liv
Nu kan ambulancereddere få hurtig adgang til ældre borgeres bolig i nødsituationer.
Undgå kostbar ventetid
Borgere med nødkald har et særligt behov for, at hjemmepleje og ambulancereddere kan låse sig ind i boligen, hvis der opstår en nødsituation. Men der går ofte kostbar tid med at skaffe sig adgang til borgerens bolig. Denne problematik har Tunstall nu fundet en løsning på.
Døgnbemandet vagtcentral kan låse døren op via fjernopkobling
Hos Tunstall har udviklet en løsning med et nødkald i borgerens bolig og en elektronisk lås på yderdøren. Virksomheden har egen døgnbemandede vagtcentral, som kan låse borgerens dør op via en fjernopkobling. Det sparer kostbar tid til afhentning af nøgler, eller at ambulancereddere skal rekvirere en af hjemmeplejens medarbejdere, som har adgang til boligen.
Akutte alarmkald
For at få adgang til løsningen, skal der være aftalt en ”Kørsel A” tjeneste med borgerens region. ”Kørsel A” er en service til borgere, der på grund af særlige omstændigheder ikke kan ringe 112 ved akut opstået livstruende sygdom.
Ved akut behov for hjælp, sender borgeren en alarm – via sit nødkald – til Tunstalls vagtcentral. Herfra ringes der efter en ambulance, der kører ud til borgeren. Når ambulanceredderne kommer frem, kan Tunstalls vagtcentral låse døren op via fjernopkobling. Vagtcentralen kan også lytte med på nødkaldet, og låse døren op, når hjælpen når frem.