3-faset Sinamics S210 servosystem fra Siemens
Produktprogrammet er udvidet, så man nu kan få flere effektvarianter af de kendte Sinamics S210 high-performance enaksede servosystemer
Det drejer sig om nye 3-fasede servosystemer til applikationer i mellemstørrelse. Der er flere effektstørrelser, og da de leveres til spændinger mellem 3AC 200 V og 3AC 480 V, kan de bruges over hele verden.
Større effektoutput, lettere projektering
Det nye drevsystem Sinamics S210 med Simotics S-1FK2-motorer i en 3 AC 400 V-version (3AC 200-480 V) er nu frigivet til salg og levering.
Udover de hidtidige S210-drev i byggestørrelse FSA og FSB (0.4 - 2 kW) med 1FK2-motorer med aksehøjde 40 og 52 mm kan man nu få det kraftigere servosystem Sinamics S210 i byggestørrelse FSC (3.5 - 7 kW) med 1FK2-motorer med aksehøjde 63 til 100 mm.
Det nuværende effektoutput på mellem 400 W og 2 kW (i FSA og FSB byggestørrelser) er således blevet udvidet med nye varianter med output på mellem 3,5 kW og 7 kW (i FSC byggestørrelse) inklusive de tilpassede Simotics S-1FK2-servomotorer med drejningsmoment fra 1,3 til 40 Nm.
De tre drevstørrelser kan kobles sammen med DC-link og med skinner til spændingsforsyning. DC-linket gør det muligt at lave effektfordeling under dynamiske accelerations- og decelerationsprocesser. Det reducerer den overskudsvarme, der ellers vil blive genereret i den integrerede bremsemod-stand ved nedbremsning.
Kommunikation til Simatic-styringer og Safety-funktioner
Sinamics S210 kan forbindes til Simatic S7-1500 Standard- og Advanced-controllere samt til Simatic ET 200SP CPU’er eller Open Controllers for at løse de Motion Control-opgaver, der skal opfylde de højeste og mest avancerede krav. Alle enheder er forbundet med det tidssynkrone PROFINET IRT, der giver den absolut højeste og hurtigste kommunikationsydelse.
Ligesom for 230 V-porteføljen så har 400 V-porteføljen også integreret de elementære sikkerhedsfunktioner. Hvis der skal bruges udvidede sikkerhedsfunktioner, fx med SLS, SSM og SDI kræver det en ekstra licens. De udvidede sikkerhedsfunktioner understøttes af Simotics S-1FK2-motorerne med encodere, der har 22-bits opløsning.
Konfiguration og idriftsættelse af Sinamics S210-drevsystemet er også forbedret
Med TIA Selection Tool får man en brugervenlig hjælp til det korrekte tekniske valg af de komponenter, der skal bruges for at løse en servoopgave.
Man kan lave en nem og enkel idriftsættelse via drevets indbyggede webserver.
Konfigurationsværktøjet Sinamics Startdrive er nu blevet en del af TIA-portalen (fra og med V15.1 update 2.1). Dermed kan du udnytte fordelene i TIA-portalen, der er et fælles arbejdsmiljø for PLC’er, HMI og drev.
Highlights
- Skalerbar produktportefølje – du finder et system, der passer til opgaven
- Skalerbar Motion performance – du betaler ikke for større ydelse, end du får
- Integrerede teknologifunktioner med avanceret motion klarer selv de mest krævende opgaver
- Intuitiv software og idriftsættelse forkorter indlæringstiden
- Parametrering og optimering via webserver er hurtigt og overskueligt
- Integreret Safety – nødstop og andre Safety-opgaver klares i ét og samme udstyr
- Innovativt design gør det nemmere at installere
- Integreret diagnose giver hurtigere fejlfinding
- Alle relevante godkendelser betyder, at systemet kan bruges overalt i verden
Få mere info:
Industry Mall – Konfigurationsværktøj
Se video om Sinamics S210
For yderligere info kontakt Technology Specialist Søren Jakobsen Tlf.: 24 25 72 86
Vil du modtage fagspecifikke nyhedsbreve fra Siemens?
Siemens har tre elektroniske nyhedsbreve – InstallatørNyt, InstrumenteringsNyt og Totally Integrated Automation NYT. Alle nyhedsbrevene er fyldt med spændende produktnyheder, inspirerende cases, lærerige arrangementer, effektive tips og tricks, attraktive konkurrencer, nye digitale features m.m.
Tilmeld dig her: www.siemens.dk/news