23948sdkhjf
Del siden
Annonce

LIXIL introducerer SATO Tap, en ny håndvaskestation.

Initiativet er en del af LIXILs bestræbelse om, at forbedre hygiejnen for millioner af mennesker i udviklingslande.

Den børsnoterede japanske koncern  LIXIL Group Corporation, som GROHE-brandet er en del af, har med deres sociale virksomhed SATO udviklet en håndvaskestation, der kan bruges uden adgang til rindende vand og er dermed en hjælp til de 40% af verdens befolkning, der ikke har adgang til basale håndvaskefaciliteter i hjemmet.

Når du vasker dine hænder grundigt med sæbe, reducerer du spredningen af sygdomme og hjælper til at forhindre spredning af COVID-19. Men for cirka 3 milliarder mennesker over hele verden er denne handling ikke mulig. Ifølge UNICEF har 40% af verdens befolkning ikke adgang til basale håndvaskefaciliteter i hjemmet. I verdens mindst udviklede økonomier gælder det for helt op imod 75% af befolkningen. COVID-19 situationen fremhæver store uligheder i adgangen til vand, sanitet og hygiejne.

For at hjælpe med at beskytte disse samfund har LIXIL Group Corporation (“LIXIL”), der fremstiller banebrydende vand- og boligprodukter, introduceret en ny håndvask-løsning gennem virksomhedens brand SATO. Det nye produkt er en form for vandhane, der kaldes SATO Tap, og den er udviklet til at være en overkommelig og attraktiv løsning for husholdninger med lav indkomst og er designet således, at den kan bruges overalt i hjemmet - selv uden adgang til rindende vand.

LIXIL, som GROHE-brandet er en del af, vil bidrage med en million dollars til at støtte øjeblikkelig og vedvarende forbedring af praksisser for håndhygiejne ved hjælp af dette innovative produkt. Som en del af hurtigere produktlancering planlægger LIXIL også at matche forpligtelserne fra udviklingspartnere og andre, hvilket kan føre til forbedret håndhygiejne for op til 5 millioner mennesker.

Kinya Seto, administrerende direktør for LIXIL, siger, “LIXIL er en formålsdrevet virksomhed, der forpligter sig til at bidrage til samfundet gennem sin forretning. COVID-19 har efterladt mange af verdens mest underforsynede samfund eksponeret. Ser man på hele verdensbefolkningen, har to ud af fem ikke engang basale faciliteter til håndhygiejne i deres hjem på dette afgørende tidspunkt, hvor de har mest brug for det. SATO Tap kombinerer smart design og teknisk ekspertise. Sammen med LIXIL's støtte vil vi fremskynde lanceringen og adgangen til de folk, der har mest brug for det. Vi er sikre på, at dette nye produkt kan bidrage til en øget adgang til håndvask og dermed en forbedret hygiejne for mange flere. Jeg vil gerne takke UNICEF og vores partnere for at samarbejde med os for at sikre, at vi når dem, der har mest behov for det og dermed hjælpe med at redde liv. Vi byder andre velkommen til at tilslutte sig vores arbejde, så vi ikke efterlader nogen.”

LIXIL søgte tekniske input fra sine partnere, herunder UNICEF, i designfasen af SATO Tap for at sikre, at den imødekommer behovene i udsatte samfund. SATO Tap består af et plastikunderlag med et mundstykke, som passer til de lettilgængelige plastflasker. Den er kompakt og kan bruges både i hjemmet og som en håndvaskestation på offentlige steder. Det unikke design sikrer minimal berøring og reducerer derved spredningen af sygdomme, mens dens ”sive”-funktion minimerer vandforbruget, hvilket betyder færre påfyldninger, samtidig med at den opretholder en stabil vandstrøm.

Ud over at tilbyde en prismæssigt overkommelig håndvaskefacilitet til dårligt stillede husholdninger i form af SATO Tap, vil LIXIL udvide sit nuværende partnerskab med UNICEF til også at omfatte aktiviteter inden for håndvask og sanitet som følge af COVID-19. Disse aktiviteter spænder vidt; fra indsamling af kommercielle og adfærdsmæssige indsigter der kan styrke adfærdsændringer til fælles promoveringsaktiviteter for at fremme hygiejneprogrammer samt indsatser, der har i sinde at maksimere eksisterende offentlige og private netværk og forsyningskæder for at udbrede adgangen til god håndhygiejne.

”Vi ved, at en af de mest effektive metoder til at reducere smittespredning er at vaske hænderne. Men for de fattigste og mest udsatte børn og familier forværres den øjeblikkelige risiko for COVID-19 af en mangel på grundlæggende håndvaskefaciliteter,” fortæller Kelly Ann Naylor, UNICEF, vicedirektør, WASH. "Denne globale pandemi har gjort det vigtigere end nogensinde at arbejde tæt sammen med regeringer og partnere i den private sektor, som LIXIL, om at sikre, at håndvask er mulig for alle."

Note til redaktionen:
Til dags dato har LIXILs sociale virksomhed SATO udviklet overkommelige sanitetsløsninger inklusive toiletter og komponenter til toiletsystemer. SATO Tap er LIXILs første håndhygiejne-løsning, der er baseret på de samme forbrugercentriske designprincipper, som anvendes ved andre sanitetsløsninger. Dette er en nøglemetode til at sikre bæredygtighed og kommerciel levedygtighed.

Daigo Ishiyama, Chief Technology and Marketing Officer, SATO, sagde: ”Håndvask med sæbe er en af de billigste, mest effektive måder at forhindre spredning af coronavirus og andre infektionssygdomme, men for mange mennesker i verden er det stadig et privilegium.

Hos SATO begyndte vi at fundere over, hvordan vi kunne innovere inden for COVID-19-begrænsningerne i disse samfund. Vi ved, at mange af disse husstande ikke har rindende vand, men at de har adgang til en vandkilde og til plastflasker. Vores løsning skulle være pålidelig og til at betale, let at fremstille og transportere, nem at bruge for børn samt være vandbesparende for at minimere behovet for påfyldning.

Dette er grunden til, at designet af SATO Tap udelukkende er bygget op omkring vand og tyngdekraft for at skabe en simpel åbn/luk-mekanisme, der samtidig minimerer risikoen for forurening gennem berøring.”

De første SATO Tap-vandhaner vil blive fremstillet i Indien og vil være tilgængelige for partnere i september 2020 med en stigning i produktionen og detailtilgængeligheden i begyndelsen af 2021. LIXIL arbejder også med at etablere andre licenspartnere for at udvide til andre markeder, herunder Afrika. Lanceringen af SATO Tap er i overensstemmelse med LIXILs løbende arbejde med SDG mål nr. 6 om bæredygtig udvikling, LIXIL har på nuværende tidspunkt allerede hjulpet til at opnå bedre sanitet for over 18 millioner mennesker i 38 lande gennem SATO-produkter.


Kontaktpersoner
Berit Olsen
PR Manager
berit.olsen@grohe.com
+45 31 37 52 65

Grohe A/S
Ved Stigbordene 32, 2th
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK52503310

Send til en kollega

0.031