Covid-19 er blevet en del af vores hverdag, og det samme er kravene til øget afstand overalt i samfundet. Det betyder, at skoler, børnehaver og hele sundhedssystemet mere end nogensinde før har brug for midlertidige bygninger. Det kan mærkes i byggebranchen, hvor efterspørgslen på moduler og pavilloner er eksploderet. De midlertidige bygninger skal hurtigst muligt etableres til yngre og ældre borgere, og som leverandør af modulbyggeri hjælper vi gerne med dette.

Den nye certificeringsordning af rådgivere på brand- og konstruktionsområdet står imidlertid i vejen for en hurtig sagsbehandling af disse byggesager. For at få en ibrugtagningstilladelse skal dokumentationen af de tekniske forhold være på plads, og det er netop her, flaskehalsene opstår.

Læs også: Mangel på certificerede rådgivere bremser byggeprojekter

Der er to problemer med den nye ordning.
Først og fremmest er der for få, der er blevet certificeret til at imødekomme efterspørgslen netop nu, hvor hele landet har brug for midlertidige byggerier. Det betyder lange ventetider hos de certificerede brandrådgivere og statikere.

Mangel på brandrådgivere og statikere
Det er nu, vi har brug for at agere hurtigt for at få samfundet til at fungere - og det er nu, at bureaukrati og kontroller sætter en kæp i hjulet for dette.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har vurderet, at der er brug for hhv. 250 certificerede brandrådgivere og statikere. Et kig på styrelsens hjemmeside viser, at der i dag kun er 170 brandrådgivere og 116 statikere. Ser man på de rådgivere, der står for tredjepartskontrollen, er tallene på kun 35 for statikere og 33 for brandrådgivere. Vi er dermed et godt stykke fra mål - og det kan mærkes.

Med den nye ordning er der i alt tre certificeringsorganer i Danmark indenfor konstruktion og brand (Ramböll, DBI og Dancert). Det er problematisk, når statikere, der efter flere måneders behandlingstid og afslag hos ét organ, kan opleve få ugers behandlingstid og tilmed opnå en certificering hos et andet organ. Hvor er ensartetheden i denne certificeringsproces?

Om de tre organer ikke har været klar til at håndtere opgaven med certificeringer eller ganske enkelt ikke har fået tid nok, inden den nye ordning trådte i kraft, er uvist. Dog må vi konstatere, at vi lige nu har et stort behov for rådgivere, der kan behandle byggesager. En løsning kan være, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen forlænger overgangsperioden fra den gamle ordning sideløbende med, at vi får certificeret flere rådgivere ifølge den nye ordning.

Varieret kontrol
Det andet problem med den nye ordning er de ekstra kontrolmekanismer, der er indført, og som gælder for alle typer af byggerier, store som små. Hver gang en certificeret statiker har gennemført 10 byggesager, skal de sendes til kontrol hos ét af certificeringsorganerne, der udvælger én af sagerne til gennemgang. Den procedure koster i omegnen af 40.000 kr. eller 4.000 kr. pr. byggesag - i alle størrelser af sager. Dertil kommer statikerens egen tid forbundet med at administrere dette. Hvor ender regningen? Hos de skoler, børnehaver og sundhedsfaglige instanser, der har indkøbt det midlertidige byggeri. Jeg mener, at de penge kunne være bedre brugt på værnemidler eller et nyt klatrestativ i skolegården.

Ønsket om at skabe en ensartet sagsbehandling af de tekniske- og brandmæssige forhold i en byggesag er god. Og vi skal naturligvis ikke slække på sikkerheden. Dog må man spørge, om det giver mening, at et midlertidigt modulbyggeri på 200 kvm, der skal bruges til at undervise børn i et halvt år, skal gennem samme sagsbehandling og kontrol som et komplekst kontorbyggeri på mange tusinde kvm, der skal bruges i årtier. Hvorfor ikke differentiere kravene til dokumentation for så forskellige typer af byggerier?

Jeg ser frem til en dialog om, hvordan vi kan bevare de gode elementer i den nye certificeringsordning, men tilpasse den, så den ikke skaber flaskehalse for det midlertidige byggeri, som samfundet har så desperat brug for lige nu.

Af:  Torben Færch, Adm. direktør Expandia Moduler A/S