23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Karen Blixens Plads vinder KLIMAPRISEN 2020

Hos EKJ er vi stolte over at være med til at skabe dette projekt sammen med et ambitiøst team

Building Awards Klimapris 2020 er blevet tildelt Bygningsstyrelsen for projektet Karen Blixens Plads, der gennem byrummet binder Søndre Campus sammen med æstetiske, praktiske og klimavenlige løsninger. Specielt lægges der i dommerbetænkningen vægt på, at projektet understøtter en af de mest klimavenlige transportformer, nemlig cyklen. Modtagelsen af denne pris markerer også på fornemmeste vis EKJ’s mangeårige engagement på Søndre Campus, hvor vi sammen med arkitektvirksomheden Cobe har haft ansvar for projekteringen af Karen Blixens Plads.

“Vi er meget stolte af at have været en del af projektet, og fra EKJ skal lyde en stor tak til alle, der har bidraget til at virkeliggøre Søndre Campus og Karen Blixens Plads. Tak for prisen,” siger teamleder Peter Droob fra EKJ’s Konstruktionsafdeling. ​

EKJ har sammen med Arkitema stået for transformationen af det gamle KUA til det Søndre Campus som kendes i dag.

Udfordrende skalkonstruktioner 

EKJ’s konstruktionsingeniører har i samarbejde med CN3 beregnet og 3D-projekteret de ikoniske betonkonstruktioner til pladsens kupler, der fungerer som cykelparkering for over 2.000 cykler. En konstruktionsopgave, der bygger på en skalkonstruktion som bærende konstruktion og som æstetisk giver luft og rummelighed under kuplerne. Hvor en skalkonstruktion normalt ikke har huller, har disse kupler store åbninger, hvilket har været en ingeniørmæssig udfordring og krævet yderligere statiske analyser.

Karen Blixens Plads har haft et budget på ca. 85 mio. kr. og heraf har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal doneret 70,5 mio. kr.

Parter: 

Bygherre: Bygningsstyrelsen
Bruger: Københavns Universitet
Totalrådgiver: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S og CN3 A/S
Arkitekt: Cobe
Entreprenør: M. J. Eriksson A/S og NCC Danmark A/S
Finansiering: A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Sådan sagde dommerne:
  

  • Projektet Karen Blixens plads er lykkedes med at skabe et byrum, der er med til at sikre Danmark mod begyndende og fremtidige klimaforandringer og samtidig binder et stort campusområde sammen med æstetiske og praktiske løsninger, der ikke kun rummer en håndtering af vand, vind og lukker det grønne ind på pladsen men også elegant opfordrer til den mest klimaneutrale befordringsform af alle; cyklen.
  • Et fladt, kedeligt og forblæst terræn er transformeret til et åbent og indbydende byrum, der både tilgodeser og fremmer grøn transport, klimasikring og biodiversitet. Et stærkt eksempel på, hvordan klimasikring ikke behøver at være kedeligt og ”usexet”.

Læs dagens omtale i Licitationen 

 Foto: : John Ehbrecht

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419

Send til en kollega

0.049