Sammen mod ensomheden
Kampen mod ensomhed hos udsatte og ældre borgere. Det har Tunstall været en del af i mange år – i samarbejde med kommuner og regioner i det meste af Europa.
Med en bemandet vagtcentral kan Tunstall både foretage proaktive og reaktive opkald til ensomme borgere, unge som ældre. Vagtcentralens personale har stor erfaring med sociale samtaler. Personalet er typisk SOSU-uddannede, pædagogstuderende eller sygeplejersker, som er dedikerede til arbejdet med mennesker.
Den sociale samtale
Tunstall kan hjælpe kommunerne med opkald på daglig eller ugentlig basis – alt efter aftale. Opkald kan baseres på borgernes egne oplysninger om ensomhed. Oplysninger, der angives i et spørgeskema via en medicinsk godkendt webplatform (ICP-portal).
Samtalernes form og frekvens aftales med den enkelte kommune og kan tilpasses helt ned på borgerniveau. Der laves både længerevarende aftaler, ligesom enkelte kommuner og regioner foretrækker at lave ensomhedsindsats på projektbasis.
Den tekniske del
Der foretages log af alle foretagne opkald, inkl. varighed. Det giver bl.a. kommunen mulighed for at modtage anonymiserede statistikker, hvis det ønskes.