Næste generations skolemoduler
Design, akustik, ventilation og sikkerhed: Expandias nyeste skolemodul S3000 er skabt ud fra brugernes ønsker, og har særligt fokus på et godt indemiljø.
Man skal glæde sig til at gå i skole eller på arbejde hver dag. Også hvis man i en periode bliver undervist i et midlertidigt skolemodul. Derfor var ”trivsel” omdrejningspunktet, da moduludlejningsvirksomheden Expandia, sammen med brugere og kunder, udviklede sit nyeste skolemodul S3000.
Mindre støj
Et lavt støjniveau er noget af det vigtigste, når der skal skabes høj koncentration. Derfor er Expandia S3000 bygget med en lang række støjdæmpende materialer, som giver de bedste rammer for et godt indemiljø og en rar hverdag for både lærere og elever.
Ved at gennemtænke design og materialer i gulve og vægge har Expandia skabt et modul med høj lydreduktion. For eksempel har S3000 lydabsorberende plader i taget, nyudviklede tunge gulve, som dæmper alle vibrationer, næsten lydløs ventilation og lydabsorberende opslagstavler. Og i modulets gang er en specialudviklet måtte med til at reducere lyd og trinstøj.
Mere og bedre luft
Også når det handler om ren og frisk luft, er Expandia S3000 nyskabende. Modulernes ventilationsanlæg har meget større kapacitet end de tidligere generationers moduler. Det giver en mere jævn luftfordeling – så flere kan være sammen i klasseværelser og grupperum – uden at det går ud over den friske luft.
Det nyudviklede ventilationsanlæg hænger i loftet i modulernes gang. Det giver både en god pladsudnyttelse, optimal luftspredning og et minimum af støj i klasselokalerne og andre rum. Og som en ekstra fordel, gør gangplaceringen det enkelt at lave service på anlægget. Teknikken er placeret uden for klasseværelserne, så undervisningen ikke forstyrres, når anlægget skal have skiftet filter og have foretaget service.
Højere energiefektivitet
I S3000 har Expandia også lavet en lang række forbedringer, der har givet en væsentlig højere energieffektivitet. Tykkere vægge, lofter og gulve giver for eksempel en meget lavere U-værdi. Sammen med optimale døre og vinduer giver det et behageligt og rart indeklima i modulerne året rundt.
Facaden på S3000 modulerne er lavet af højtrykspresset stenuld, og de nye materialer har været igennem omfattende brandtests og er klasse BR1-godkendt af Sveriges tekniske brandforskningsinstitut SP Fire.