Designløsningen Master Eg nomineret til German Design Award
Det nye patentanmeldte Ecophon Master Eg nedhængt loftsystem er nomineret til German Design Award 2022 i kategorien ”Fremragende produktdesign – Bygning og elementer”.
The German Design Council’s nominering er en glædelig anerkendelse, og vi er meget stolte over nomineringen.
Master Eg er designet til åbne kontorlandskaber og travle områder med strikse krav om god akustik. Systemet har sortmalede kanter og et sort skinnesystem, der skjuler de bærende pladekanter og dermed skaber et unikt svævende look. Arkitekter kan anvende et standarddesign eller lave egne skræddersyede designs ved at anvende forskellige kombinationer af plader. De fire bærende kanter gør det nemt at montere og demontere pladerne.
“Arkitekter fra hele verden har set, hvordan det med Master Eg er muligt at kombinere fremragende akustisk virkning med stilfuldt design. The German Design Council’s nominering er en glædelig anerkendelse, og vi er meget stolte over nomineringen,” udtaler Mads Søndergaard, Business Unit Manager fra Ecophon.
”Master Eg giver et utal af designmuligheder for arkitekter, som ønsker at forbedre indendørs miljøer, både visuelt og akustisk, i deres projekter. Mange kontorlandskaber har et behov for akustisk regulering, men systemet er optimalt til alle kontorer og områder med uønsket støj og dårlig taleklarhed. Et stigende antal kontorer omdannes til sociale mødesteder og kræver derfor bedre taleforståelighed og færre forstyrrelser,” siger Poul Jensen, Arkitektrådgiver fra Ecophon.
Læs mere om Master Eg, inklusiv teknisk information, designvejledning, montagehjælp og detaljeret information om bæredygtighed.