23948sdkhjf
Del siden
Annonce

S7-1500 Open Controller og Software Controller

De forskellige SIMATIC-controllere har hver deres fordele. Her ser vi på de muligheder, som en PC-baseret løsning giver.

Vi får ofte spørgsmål til løsninger, hvor der indgår en SQL-database. Her er en PC-baseret løsning et naturligt valg, samtidig med at der er mulighed for, at du kan understøtte de forskellige Windows-operativsystemer. En anden løsning kan være en kombination af styring og visualisering i samme enhed.

Kontakt vores produktspecialist her

Open Controller V2 S7-1505
Den leverer vi i dag typisk med et Win10 IoT 64-bit operativsystem. Så kan man også beskytte enheden med et standardiseret virusbeskyttelsesprogram. Selve enheden er tilpasset mellem OS-, CPU/BIOS- samt PLC-delen. Det betyder også, at Siemens løbende sørger for sikkerhedsopdateringer, men det er ikke muligt at opdatere til andre versioner af operativsystemer, før Siemens frigiver dem. Den er født med et Gigabit-interface til kommunikation opefter (North-End) og kan derefter udvides med Bus-adaptere med yderligere to interfaces. Alt efter hvilken OC2’er du vælger, har du mulighed for at benytte RJ45 eller kombinationer med fiberoptikinterfaces. Disse to interfaces er standard PROFINET-porte. Derved kan du benytte alle PN-devices i konfigurationen, samtidig med at du kan opbygge og udvide selve CPU-delen med alle ET 200SP I/O-moduler. Du kan have op til 64 ET 200SP-moduler på én station. Du har også mulighed for at udvide enheden med ekstra netværksinterfaces – herunder også med PROFIBUS-mastermodul. I løbet af 1. kvartal 2022 bliver OC2’eren opdateret, så du kan benytte den med Win10 Enterprise LTSC 2019.

Software Controller S7-1507S/1508S
Den er baseret på SIMATIC IPC. 1507S kan benyttes fra IPC2x7E og opefter, mens 1508S skal være mindst IPC4x7E eller større. Hvis du benytter fail-safe-udgaven af S7-1500 Software Controller, skal det være en IPC med NVRAM. 

 Hypervisor. Det er den teknologi, man benytter, for at skabe kommunikation mellem de to dele af PC’en. Det giver den fleksibilitet, at hver del af PC’en betragtes individuelt og kan programmeres separat. Hvis der sker en fejl, er det altså kun den pågældende side, der berøres. Fx hvis der kommer en ’blå skærm’ i Windows-miljøet. Så er det kun den del, der berøres, mens PLC-delen kører videre. Du har selvfølgelig mulighed for at udveksle data mellem PLC-delen og Windows-delen under drift.

Operativsystemer
Den mindste løsning af OC2 er født med et Windows Embedded-operativsystem, baseret på WES7. Embedded-løsninger betyder, at man har taget alle de funktioner ud af systemet, som ikke er nødvendige. Som virusbeskyttelse har Microsoft implementeret EWF (Enhanced Write Filter), hvilket betyder, at man godt kan installere optionssoftware, men at softwaredelen bliver resat ved en genstart, når EWF-funktionen er enablet. Hvis du vælger konfigurationen med Win10, kan du benytte de normale virusscannere.

HMI og PLC i samme enhed
Det er en optimal løsning, hvor du kombinerer en PLC- samt en WinCC Advanced Runtime-løsning. Du kan også benytte WinCC Unified Runtime. Så benytter du den indbyggede displayport til skærmen samt USB-interfacet til mus og keyboard. Kommunikationen til processen kan ske via den indbyggede Hypervisor-virtuelle kommunikation eller via Gigabit-interfacet. Det er RunTime-licensen, der bestemmer, hvor mange tags der skal benyttes.

Netværksløsning via PROFINET
Kommunikationen for Open Controller sker via Bus-adaptermodulet, og der er fuld kommunikation til alle PROFINET-devices. Du kan benytte op til 128 devices med dette Bus-interface. Selvfølgelig er IRT-protokollen også understøttet. Via interface 1 kan du benytte forskellige standardprotokoller, herunder selvfølgelig TCP/IP, UDP, SMTP samt LLDP. Du kan tilføje yderligere et netværksinterface med et PROFIBUS-kort.

For Software Controller gælder, at det er de indbyggede netværksinterfaces på den enkelte IPC, der bestemmer netværksløsningen. Det er kun muligt at benytte PROFINET-devices som I/O-stationer. STEP 7 Professional: Der er ikke behov for yderligere softwarepakker til opsætningen, idet det er STEP 7 Professional, du benytter. Hvis du ønsker at implementere egne C++ samt C#, skal du benytte en option – ” Open Developer Kit (ODK)”. For opsætning af HMI-delen er det WinCC Advanced, du skal anvende. Husk, at du altid kan sætte den rigtige konfiguration sammen med TIA Selection Tool, hvor du også finder prisen.


Relevante links
Service til industrien

Siemens A/S
Borupvang 9
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16993085

Send til en kollega

0.079