23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lotte Krusegaard Madsen er ny bæredygtighedschef hos EKJ

Civilingeniør Lotte Krusegaard Madsen er ansat som bæredygtighedschef hos EKJ og er specialist inden for bæredygtigt byggeri, bæredygtighedsledelse og -certificeringer samt indeklima, energiforbrug og bæredygtig energi med fokus på energibesparelser.

Lotte kommer fra en stilling hos Sweco, hvor hun var ansvarlig for Afdelingen for Bæredygtighed og har stor erfaring med bæredygtighedscertificeringer som DGNB, LCA, LCC samt EU-taksonomi, ESG-strategier, bæredygtighedsledelse og cirkularitet.

Hos EKJ skal Lotte samarbejde med firmaets projektledere, ledelsesgruppe og bæredygtighedsteam samt lede indsatsen for at integrere grønne initiativer og bæredygtige løsninger i så mange projekter som muligt til gavn for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Hendes primære fokus vil være at sikre, at EKJ’s projekter opfylder de nye klimakrav, som Folketinget for nylig vedtog, og som træder i kraft den 1. juli 2025. Dette indebærer at få resultaterne af LCA-studier og variantanalyser af forskellige bygningsdele, som er udarbejdet af EKJ’s LCA-team, indført i hele organisationen.

Desuden skal den nye bæredygtighedschef være med til at sikre, at den nyeste viden inden for bæredygtighed for de forskellige fagområder bliver forankret hos de projekterende ingeniører.  

Lotte er certificeret bæredygtigheds- og projekteringsleder samt DGNB-auditor for Nybyggeri og Bygninger i drift ved Rådet for Bæredygtigt Byggeri. 

Læs mere om bæredygtighedsrådgivning i EKJ

Læs mere om at arbejde i EKJ 

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419

Kontaktperson

SJ
Susanne Junge
Presse- og kommunikationsrådgiver
+45 21679960 suj@ekj.dk

Send til en kollega

0.047