23948sdkhjf
Del siden
Annonce

187 nye jordankre skal holde fast på Nationalbanken

Klimaændringer som hyppigere skybrud, stigende havniveauer og kraftigere stormflodshændelser betyder, at Danmarks Nationalbank skal beskyttes yderligere mod skybrud og sikres mod opdrift.

Den fredede bygning fra 1978 er allerede sikret med 72 jordankre, men for at fremtidssikre bygningen er det nødvendigt at etablere yderligere 187 jordankre. 

Jordankrene er en slags kæmpesøm eller skruer, der går 10-12 meter ned i jorden under kælderetagerne, som tidligere husede bankbokse og parkeringskældre.

Jordankrene er designet til at modstå opdrift forårsaget af øget vandtryk, og hvert anker erstatter populært sagt 80 tons beton som ballast. Denne løsning er derfor både teknisk avanceret og et mere bæredygtigt alternativ til traditionel betonindbygning.

"Princippet i et jordanker er, at man udnytter vægten af den underliggende jord til at holde bygningen nede, når den bliver udsat for ekstra vandtryk," forklarer projekteringsleder Peter Droob fra EKJ.

Et enkelt jordanker består af en 12-15 meter lang højstyrke-stålwire, der er dobbelt korrosionsbeskyttet.

EKJ har designet løsningen for de 187 jordankre.

Læs mere om den smarte løsning med at opdriftssikre Danmarks Nationalbank 

Læs mere om at arbejde i EKJ

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419

Kontaktperson

SJ
Susanne Junge
Presse- og kommunikationsrådgiver
+45 21679960 suj@ekj.dk

Send til en kollega

0.211