Sælger du til hollandske hospitaler? Husk denne vigtige dato
Fra den 1. januar 2025 skal alle leverandører af medicinsk udstyr til de hollandske hospitaler levere produktdata via et globalt datasynkroniseringsnetværk (GDSN).
Lige om lidt skal danske virksomheder, der sælger medicinsk udstyr til de hollandske hospitaler, levere produktdata via et globalt datasynkroniseringsnetværk (GDSN). Er din virksomhed klar til de nye krav?
GS1 Denmark kan hjælpe dig
Har du brug for assistance til at sikre, at dine produktdata opfylder kravene, så kontakt os. På vores hjemmeside finder du mere information om, hvordan du kan levere data via det danske datasynkroniseringsnetværk GS1Trade Sync, og hvordan vi kan støtte dig i processen.
Webinar og kursus: Din vej til compliance
Vi tilbyder også et gratis basiskursus i GS1Trade Sync, specifikt målrettet producenter af medicinsk udstyr. Her får du praktisk viden om, hvordan du opretter og deler produktdata og -billeder på en effektiv måde.
Gik du glip af vores webinar om de hollandske krav, kan du stadig nå at se eller gense optagelsen. På webinaret gav vi sammen med GS1 Nederland en grundig introduktion til de nye datakrav og leveringsmetoder, så du kan blive klar.