23948sdkhjf

Mens provinsældreplejen lider: Københavns Kommune brænder overskudsmilliard af

Mens andre kommuner må spare for at få tingene til at hænge sammen, har Københavns Kommune just fundet anvendelse til en milliard kroner, som ikke blev brugt i 2022. I København lejer man blandt andet en skøjtehal til byens borgere. Og så begynder man at overdække en motorvej for at undgå ubehagelig støj

I Greve Kommune har de været tvunget til at genåbne budgetterne for at få tingene til at hænge sammen. 

Vendingen ”at genåbne budgetter” betyder på kommunalsprog, at man bliver nødt til at spare, og man bliver nødt til at spare nu.

I Greve har man foreløbigt fundet 22 millioner kroner på kommunens budgetter.

I Ikast-Brande Kommune har man også genåbnet budgetterne. I den forbindelse sagde borgmester Ib Lauritzen, at ”der bliver flere mennesker med ondt i livet, og hvis vi skal bruge flere penge på dem, så vil kommunerne blive pressede på andre områder.”

Professor Kurt Houlberg fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har til DR forklaret, at det er helt usædvanligt, at kommunerne må spare så tidligt på året, men det er nødvendigt.

- Der er ingen vej uden om at finde besparelser på de store velfærdsområder. Det handler om dagtilbuddene til børnene, folkeskolen og om ældreområdet, har Kurt Houlberg sagt til DR.

Også Fredensborg Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune har allerede nu måtte spare på de kommunale budgetter.

Fest i København

Sådan er livet ikke i landets hovedstad. I København havde man i 2022 en milliard tilovers, da regnskabsåret var omme. Den har kommunen nu fundet anvendelse til.

Således bygger Københavns Kommune nye indfaldsruter til cykelstierne og to helt nye folkeskoler. Man renoverer også byens skoletoiletter, bygger et nyt havnebad, en ny svømmehal og to nye idrætshaller.

Og så kommer kommunen videre med at overdække Helsingør-motorvejen. Det gør kommunen, fordi støjen fra motorvejen er ubehagelig. Kommunen har også lejet sig ind i Kastrup Skøjtehal for sæsonen, så kommunens borgere kan få sig en skøjtetur. Endelig fortsætter man med at betale for musikarrangementer på kommunens plejehjem.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071