Tidligere finansminister og nuværende chefredaktør for Børsen Bjarne Corydon sår tvivl om regeringens frisættelsesambitioner. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

”Blå Bjarne” blev Bjarne Corydon kaldt, da han var finansminister i Helle Thornings regering fra 2011 til 2015. Det tilnavn fik Corydon, fordi han ikke havde et specielt rødt finanspolitisk ståsted. Han passede perfekt ind i et finansministerium, hvor ikke bare jakkesættene, men også holdningen til de offentlige budgetters balancesum har en blå tone. 

Derfor var det ingen overraskelse, at Corydon i 2017 blev chefredaktør for erhvervslivets foretrukne avis, Børsen.

Til gengæld er det en overraskelse, at Bjarne Corydon mandag sår tvivl om SVM-regeringens frisættelse af den offentlig sektor og ældreplejen.

Corydon frygter, at en frisættelse af den offentlige sektor også vil blive en frisættelse fra de skatteborgere, som betaler for den, altså at skatteborgerne i fremtiden ikke vil have demokratisk kontrol med, hvordan deres skatteindbetalinger til fælleskassen bliver anvendt. 

Således skriver Bjarne Corydon i en leder, at han ikke mener, at en frisættelse vil føre til en bedre offentlig sektor, ”hvis der i realiteten er tale om en frisættelse i forhold til de borgere, som via skatterne betaler for velfærden.”

Samtidig peger Corydon på, at de regler, som regeringen nu vil frisætte den offentlige sektor fra, tidligere er indført af det samme politiske system for netop at tilgodese borgernes interesse.

- De regler og den styring, der nu underkastes et kritisk eftersyn, er jo indført af politikere til fremme af borgernes og samfundets interesser. De skal forhindre monopoleffekter i fraværet af et marked, hvor borgerne kan stemme med fødderne, skriver Corydon.

I samme åndedrag beskriver Bjarne Corydon det som uafklaret, hvordan der skabes et konkurrerende marked for de ”tungeste opgaver” i velfærdsstaten, for eksempel ”omsorgen for borgere, som er for svage til at vælge.”

Altså, der er grupper af borgere, hvor det giver mindre mening at tale om frit valg mellem alternativer på et marked. Det anslås, at omkring 60 procent af landets plejehjemsbeboere har en demenssygdom, når de flytter på plejehjem.