I Høje-Taastrup Kommune har de taget konsekvensen af et højt vikarforbrug. Kommunen har oprettet eget mikro-vikarbureau, som skal levere bedre og billigere pleje. Her en fastansat social- og sundhedassistent fra hovedstadsområdet med en glad borger. Ida Marie Odgaard

Hvis man kan kalde det et vikarbureau, så er det et af Danmarks mindste. Fire medarbejdere i et lille fastansat team i Høje-Taastrup Kommune dækker nu huller i hjemmeplejens vagtplaner, som indtil nu er blevet dækket af eksterne vikarbureauer.

- Vores ambition er at levere en bedre borgeroplevet kvalitet, siger Vibeke Brandhof.

Brandhof er leder af Høje-Taastrups hjemmepleje, og der er ansat over 200 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, og de kommer i mere end 1500 borgeres hjem. Derudover er Vibeke Brandhof også leder af hjemmesygeplejen. Brandhof fortsætter:

- I Høje Taastrup Kommune kan vi faktisk få de vikarer, som vi har brug for, og de er generelt dygtige. Men fordelene ved at anvende vores egne fastansatte ”afløsere” er mange. De kender organisationen, de kender vores dokumentationssystem, og de kender kommunen, fortæller Vibeke Brandhof.

Meningen er, at teamet skal fylde vagtplaner ved for eksempel barsel, langtidssygemeldinger og efteruddannelse. Altså, i første omgang skal teamet tage sig af de store og ikke de små huller i vagtplanen.

Og fordelene er ifølge Brandhof flere. Først og fremmest har medarbejderne et højere vidensniveau om organisation og kommune, end en vikar nogensinde kan få.

- Vores faste team af afløsere ved, hvem de skal gå til, når en opgave skal løses. De ved, hvor de kan indhente information og rygstøtte. Og så skal man ikke undervurdere, at teamet både kender kommunens geografi og den sociokulturelle sammensætning, siger Vibeke Brandhof.

Højere kvalitet og penge at spare

Hvis man tvivler på, at Vibeke Brandhof har en pointe, så behøver man kun at tænke tilbage på første gang, man skulle finde kopirummet på en ny arbejdsplads. Eller hvor nervøst man spurgte om hjælp. Og alle de gange man ikke fik spurgt om hjælp, hvor man egentlig burde, men undlod, fordi man havde spurgt tre gange tidligere.

I hvilken som helst organisationsteorigrundbog står det på første side, at effektivitets- og kvalitetsgevinsten ved faste medarbejdere med adgang til en organisations tavse viden nærmest ikke kan undervurderes. Det er præcis den gevinst, de vil indvinde i Høje-Taastrup.

Derudover fremhæver Vibeke Brandhof særligt kendskab til dokumentationssystemer og -praksis i kommunen. Lige præcis overholdelse af dokumentationskrav ved brug af eksterne vikarer er et tilbagevendende problem i alle kommuner, da vikarer nødvendigvis må have et mere overfladisk kendskab til en kommunes dokumentationspraksis. 

Om en eventuel økonomiske besparelse ved at oprette kommuneinternt vikarkorps siger Vibeke Brandhof, at hun bestemt "er opmærksom på det økonomiske aspekt, men at det ikke er min primære drivkraft."

Politikere er med sikkerhed interesserede i penge, primært fordi de bliver valgt og genvalgt af skatteborgere. En af politikerne er det socialdemokratiske byrådsmedlem Peter Faarbæk.

– Det er virkelig positivt det her. Vi er ovenud lykkelige for det, sagde Peter Faarbæk tirsdag til sn.dk om det nye vikarteam.

Og så tilføjede Faarbæk i øvrigt, at Høje-Taastrup Kommune ”sidste år havde brugt 25 millioner kroner på vikarer.”

Måske er Faarbæks interesse for den økonomiske dimension rimelig nok. Det koster typisk mellem 400 og 700 kroner i timen at få en social- og sundhedshjælper fra et vikarbureau.