23948sdkhjf

Kommunale besparelser truer ældres flextur

For at få budgetterne til at hænge sammen overvejer man i Helsingør Kommune at øge egenbetalingen for flexture. Ældre Sagen er ikke begejstret.

Passagertallene for flextur tog et hug under Covid. Movia, trafikselskabet som dækker det meste af flexturs-kørslen på Sjælland, oplevede en passagernedgang på næsten 40 procent under epidemien.

Efter covid er ebbet ud har flexturs-trafikken rettet sig, så den nu er på næsten samme niveau som før epidemien. Undtagen i Helsingør Kommune. Det skriver Helsingør Dagblad.

I Helsingør er trafiktallene omtrent halveret under Covid, og tallene har ikke rejst sig igen. Det skyldes måske, at Helsingør Kommune har hævet egenbetaling for Flextursordningen med 25 procent under Covid. En flextur inden for bygrænsen koster i dag 60 kroner.

Helsingør Kommune overvejer nu, om man skal sætte prisen på Flextursordningen yderligere op for at undgå besparelser på den almindelig busdrift. Sagen er nemlig, at flextursudbyderen Movia som alle andre er ramt af inflation, og derfor har hævet prisen på deres ydelser.

Formanden for Ældre Sagen i Helsingør, Manfred Dietrich, er ikke begejstret for kommunens overvejelser om at fordyre Flextursordningen yderligere.

- Serviceniveauet bliver dårligere og dårligere, for mange borgere er det blevet for dyrt, så færre og færre benytter Flextur, og så skærer man ned igen - det er bare en ond cirkel. Vi vil tage det her op i bestyrelsen og drøfte det med Seniorrådet, siger Manfred Dietrich til Helsingør Folkeblad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.541