23948sdkhjf

Gammeldags værtshus åbner på plejehjem

En gruppe beboere på Plejehjemmet Hedelund i Esbjerg har et alkoholmisbrug bag sig. Nu har man på plejehjemmet indrettet et gammeldags, brunt værtshus, og beboerne kan lide det. Det kan sundhedsfaglige interesseorganisationer til gengæld ikke.

Plejehjemmet Hedelund er et af de større plejehjem i Danmark. 136 pladser er der på hjemmet. En af afdelingerne leverer pleje til borgere, som på grund af et stort alkoholforbrug har fået en demenssygdom.

For at skabe hygge og liv omkring beboerne, har plejehjemmet just åbnet et værtshus. Det skriver TV2 Syd.

Værtshuset hedder Humlebo og er en af Danmarks mere afdæmpede beværtninger. Det er et ikke-ryger-værtshus, og det har kun åbent lørdag aften og da kun i halvanden time. Men øllene er rigtige nok: 4,6 procent, men så heller ikke mere.

Det er social- og sundhedshjælper Charlotte Pascale Engholm Voss, som har fået ideen til værtshuset, og hun fortæller, at beboerne får to-tre øl og lejlighed til at hygge sig på en standardlørdag.

Alzheimerforeningen er ikke begejstret for ideen. Det er Nationalt Videnscenter for Demens heller ikke, og her peger neuropsykolog Anne-Mette Guldberg på, at beboerne måske ikke kan styre muligheden for at få en øl om lørdagen, og deres alkoholforbrug kan eskalere andre af ugens dage.

Ellen Søndergaard er hele Plejehjemmet Hedelunds leder. Forelagt bekymringen fra Nationalt Videnscenter for Demens gør hun plejehjemmets standpunkt klart.

- En stor del af vores beboere er aktive misbrugere. Det er ikke en afvænningsafdeling, og beboerne har selvbestemmelse under kontrollerede forhold, siger Ellen Søndergaard til TV2 Syd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079