Finansminister roser økonomiske mådehold i blandt andet ældrepleje
Finansministeriet holder øje med to ting i kommunerne: kommunernes serviceudgifter og kommunernes anlægsudgifter, og fredag i sidste uge udgav Danmarks Statistik den endelig opgørelse af kommunernes 2022-økonomi.
I husholdningstermer er kommunernes serviceudgifter deres daglige forbrug. På samme måde som en husholdning bruger penge på mælk, fodtøj og strøm bruger kommuner penge på at holde daginstitutioner, skoler og plejehjem funktionsdygtige.
Og når det gælder kommunernes daglige forbrug, er Nicolai Wammen helt tilfreds, og han siger i den sammenhæng, ”at kommunerne har i 2022 løftet nogle store opgaver i en ekstraordinær situation. Først med håndteringen af COVID-19 og siden modtagelsen af fordrevne fra krigen i Ukraine. Samtidig holder kommunerne sig som forventet inden for servicerammen. Det viser, at kommunerne påtager sig et vigtigt ansvar, som jeg gerne vil kvittere for.”
Dermed holder kommunerne sig inden for budgetterne, når der tages højde for meropgaver ved tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine og COVID-19.
Når det derimod drejer sig om kommunernes anlægsudgifter, er finansminister Nicolai Wammen alt andet end begejstret. Anlægsudgifter er for eksempel nybyggerier af plejehjem og skoler, og ifølge Finansministeriet havde kommunerne i 2022 samlede anlægsinvesteringer for 21,6 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. mere end budgetteret. Det svarer til en budgetoverskridelse på 7,4 procent.
- Jeg ser derimod med stor alvor på, at kommunerne overskrider de budgetterede rammer for anlæg. Overskridelsen svækker troværdigheden om de aftalte anlægsramme, siger finansminister Wammen.
Finansministerens bekymring om kommunernes anlægsinvesteringer skal antageligt betragtes i et inflationsperspektiv. Hvor serviceudgifter betragtes som nødvendige udgifter for at opretholde den danske velfærdsstat, anses anlægsudgifter for investeringer, som kan udskydes, indtil inflationen er under kontrol.