Karin Løth er en fighter. Som 60-årig fik hun diagnosen Alzheimers. I dag er hun 63 og rejser landet rundt med budskabet om, at man kan leve et godt liv efter en diagnose. Foto: demensvenligtdanmark.dk

Karin Løth på 63 fik for tre år siden diagnosen Alzheimers, den mest udbredte af alle demenssygdomme. Diagnosen kom som et chok, for hun troede blot, at hun var lidt stresset på grund af en længere periodes arbejdsbelastning. 

- Jeg kendte jo godt til sygdommen fra mine forældre, så jeg vidste godt, hvad det handlede om. Jeg tænkte, så er livet slut. Og det er lige om lidt. Jeg mistede lysten at se frem. Jeg kunne kun tænke på alt det, jeg skulle gå glip af. Tænk, hvis jeg ikke skulle se mit barnebarn vokse op eller være der for mine børn. Det havde jeg meget i mine tanker, siger Karin Løth.

Efter en tid lykkedes det Karin at komme ud af de depressive tanker og få en anden indstilling til livet med demens.

- Jeg erklærede sygdommen krig og besluttede, at det ikke nyttede at give op. Der er så meget, jeg vil i mit liv. Mennesker jeg elsker og gerne vil være der for. Det var en beslutning at erklære sygdommen krig og insistere på fortsat at leve livet, fortæller hun.

Nu er Karin Løth hovedperson i en ny serie, hvor hun på en rejse rundt i landet vil vise danskerne, hvordan et liv med demens også kan være. Samtidig forsøger hun at udbrede kendskabet til demens. Serien hedder "Nu vi alligevel er her, kan vi lige så godt danse”. Første afsnit i serien er udkommet i denne uge, der er den nationale demensuge, og serien kan ses på demensvenligt.dk og her på Magasinet Pleje. 

Vil bryde tabuer og vise en anden side af livet med demens

- Jeg føler, at jeg kan være med til at hjælpe alle mulige andre end mig selv. Det synes jeg er fantastisk. Jeg føler, at demensområdet - og særligt yngre med demens - er et område, der er forsømt, så det vil jeg selvfølgelig gerne være med til at gøre noget ved, siger Karin Løth.

I dag taler Karin åbent om sygdommen, og hun er også begyndt at bruge demenssymbolet, som hun tidligere har været nervøs for at gå med.

- Jeg var bange for at blive stigmatiseret. Folk skal stadig henvende sig normalt til mig, og det var jeg bange for, at de ikke ville gøre, siger hun og fortsætter:

- Efter vi har optaget serien, har jeg ladet demenssymbolet blive på jakken. Jeg ved, at jeg måske ikke har så meget brug for det endnu, men der kan opstå situationer, hvor jeg bliver stresset eller presset. Jeg vil også være med til at udbrede kendskabet til symbolet, så jeg kommer til at lade det sidde, for jeg får brug for det en dag.

Artiklen er en del af temaet Demensuge.