23948sdkhjf

Københavns Kommune laver Brixtofte-finten: Gratis charterferie til de ældre

Københavns Kommune vil sende ældre på en uges charterferie, fordi ”det koster stort set det samme per uge” som almindelig ældrepleje

København er en økonomisk undtagelse i det danske kommunale landskab. Sidste år havde kommunen en milliard kroner i overskud, og for de penge bliver der nu bygget skoler og plejehjem, overdækket motorveje og etableret havnebade og lejet skøjtehaller til byens borgere.

Det stopper ikke her, for nu vil Københavns Kommune også sende de ældre på charterferie på kommunens regning. Det skriver Altinget.dk.

- Vi vil lave en ordning, hvor ældre kan veksle ydelser som madordninger og rengøring af eget hjem til en uges ferie sydpå. Det koster stort set det samme per uge, og så kan der være en gevinst i forhold til den ældres livskvalitet og sundhed, siger Københavns beskæftigelsesborgmester Jens-Kristian Lütken (V) til Altinget.dk.

At sende ældre mennesker på charterferie er en kommunal Venstre-ide, som nu afdøde Peter Brixtofte opfandt i begyndelsen af nullerne, da han var borgmester i Farum.

- Vi bruger pengene forkert Danmark. Vi bruger dem på at reparere i stedet for at forebygge, sagde Brixtofte i august 1999 til Radioavisen.

Således var Brixtoftes oprindelige ide noget anderledes end Jens-Kristian Lütkens nuværende. Hvor Brixtofte ville sende raske ældre på ferie for at undgå at de blev syge og plejekrævende, vil Lütken sende ældre københavnere afsted, som allerede har et plejebehov.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079