Flere ældre får skærmbesøg af hjemmeplejen. Foto: Colourbox

Når hjemmehjælpen minder om den daglige dosis medicin eller spørger, hvordan nattesøvnen har været, så sker det oftere fra en skærm i borgerens hjem.

En ny rundspørge blandt landets kommuner viser, at andelen af kommuner, som bruger skærmbesøg i hjemme- eller sygeplejen, er steget fra 33 procent i 2020 til 63 procent i slutningen af 2022.

Rundspørgen er foretaget i 2023 blandt sundhedschefer i kommunerne af Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.

Siden er endnu flere kommuner kommet til. Blandt andet Skanderborg. Her begyndte man i foråret at rulle teknologien ud, siger Anja Stokholm, chefkonsulent i Skanderborg Kommune.

- De kommende år bliver der mange flere ældre, så vi er jo på jagt efter gode løsninger på, hvordan vi stadigvæk leverer god pleje, omsorg og støtte til borgerne uden at gå på kompromis med kvaliteten.

- Skærmbesøg er en af de løsninger, der også giver nogle fordele for borgerne. Man er jo ikke helt så afhængig af, hvor man lige er på køreruten, når man kan få et opkald. Og så er det heller ikke alle, der bryder sig om at have mange forskellige mennesker i deres hjem, siger hun.

Beslutningen om at få et opkald fra en skærm frem for et fysisk besøg tages i dialog med borgeren, fortæller hun.

Det kan være ét af flere daglige besøg, der klares fra skærmen. Det fungerer typisk i situationer, hvor borgeren har brug for at blive guidet og vejledt.

For eksempel når der skal anrettes mad eller tages et bad. Her kan en kort snak før og efter give borgeren mulighed for at være mere selvhjulpen i situationen.

Kommunen stiller en tablet til rådighed, så der ikke skal bøvles med teknikken, og systemet minder lidt om Messenger, forklarer Anja Stokholm.

Fra flere kommuner lyder erfaringerne, at de ældre er glade for skærmbesøg, og at det sparer dyrebar tid for medarbejderne, der slipper for transport mellem borgernes hjem.

Det er en fordel, når det er svært at få ansat alle de medarbejdere, der er brug for, som det er tilfældet i mange kommuner.

På Lolland har man haft skærmbesøg på forsøgsniveau i hjemmeplejen siden 2019 og er for alvor ved at rulle det ud i år, fortæller Søren Wollesen, sektorchef for Ældre og Sundhed i Lolland Kommune.

- Der er ikke besparelser i det. Men der er en reduktion af anvendt medarbejdertid - altså køretid fra a til b til c til d. Det er ressourceoptimering og et forsøg på at møde en stigende mængde opgaver, samtidig med at vi har svært ved at rekruttere, siger Søren Wollesen.

Ifølge sektorformand for social og sundhed i fagforbundet FOA Tanja Nielsen kan skærmbesøg give god mening hos især de mest ressourcestærke ældre.

Men hvis det skal være en succes, kræver det, at medarbejderne bliver klædt godt på til opgaven.

Mens de yngre medarbejdere ifølge Tanja Nielsen har let ved at tage teknologien til sig, kræver det ofte et kursus eller sidemandsoplæring for ældre medarbejdere.

- Vi har jo set gang på gang, at skærmene bare står derude, fordi man ikke har haft tiden til at lære borgerne at bruge dem, eller at medarbejderne ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvordan de skal håndtere dem, siger hun.

I Ældre Sagen oplever jurist og seniorkonsulent Dorthe Bjerremand Erichsen, at mange ældre er glade for skærmbesøg.

Det kan ikke erstatte menneskelig kontakt, og man kan ikke få klaret støvsugningen på den måde. Men eksempelvis daglige tryghedsbesøg kan fint klares via en tablet, hvis borgeren er indstillet på det og i stand til det, mener hun.

- Det giver dem noget privatliv, og de er ikke så afhængige af at skulle være hjemme, når hjælpen kommer, siger hun.

/ritzau/