23948sdkhjf

Ældreloven skal fremmes af nyt dialogforum

Dansk Erhverv, Danske Ældreråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA, KL, Røde Kors og Ældre Sagen indgår i samarbejde med ældreministeren omkring en kommende ældrelov

Et nyt dialogforum på ældreområdet skal understøtte den grundlæggende forandring på ældreområdet og bidrage til at sikre, at implementeringen af en ny ældrelov lykkes, skriver Kommunernes Landsforening og Ældreministeriet i enslydende pressemeddelelser. 

Videre hedder det, at forummet skal "bidrage til, hvordan man kan frisætte medarbejdere og sikre en ambitiøs afbureaukratisering, men også til at indfri regeringsgrundlagets ambitioner om at styrke den enkeltes selvbestemmelse, det frie valg og det lokale ansvar.”

Ældresagen er blandt de inviterede, men Ældre Sagens administrerende direktør Bjarne Hastrup udtrykker sig med mådehold i forbindelse med dialogforummets præsentation.

- Der er nu sagt så mange ord om en kommende ældrelov, at jeg vil spare på mine: Vi skal se handling, og det skal ske nu. Ingen kan længere være i tvivl om, hvordan den nuværende organisering lader ældre, svækkede mennesker i stikken. Det vil være Ældre Sagens fokus i arbejdet, siger Ældre Sagens administrerende direktør Bjarne Hastrup i forbindelse med offentliggørelsen af det nye dialogforum.

Ældreministeren selv, Mette Kierkgaard (M), er derimod glad for det nye forum med en bred kreds af aktører.

- Jeg har det grundlæggende princip, at når man laver forandringer, så skal man også tale med dem, der berøres af dem, og dem der er med til at få tingene til at ske i hverdagen. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med dialogforummet på ældreområdet samler en bred kreds af aktører, der i den grad har fingeren på pulsen i forhold til de forandringer, der skal ske på ældreområdet, siger ældreministeren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079