23948sdkhjf

Studerende lærer om velfærdsteknologi på tværs

To temadage om velfærdsteknologi åbner øjnene på social- og sundheds-elever og sygepleje-studerende på Diakonissestiftelsen – både for nye hjælpemidler og metoder og ikke mindst for hinandens fagligheder

Diakonissestiftelsens uddannelsescenter har afholdt temadage, hvor studerende på tværs af uddannelserne har fået nye velfærdsteknologier under huden.

Her har både Sosu- og sygeplejerske-studerende stiftet bekendtskab med nye teknologier som en Parkinson-rollator, en aldringsdragt, en intelligent ble, en spiserobot, en gyro-ske, virtual reality-briller og andre nye teknologier.

Temadagene er planlagt i samarbejde med Videnscenter for Velfærdsteknologi og giver elever og studerende mulighed for at afprøve teknologier, som kan benyttes både i undervisningen af det sundhedsfaglige personale og som hjælpemidler ude i den kliniske praksis hos borgere og patienter.

Ifølge Sosu-elev Lilliana Lopes er temadagene på tværs en god måde både at lære om nye hjælpemidler og at lære mere om hinandens faglighed.

- Vi samarbejder tværfagligt ude i klinikken, men vi kender egentligt ikke hinandens fagligheder. Temadagene giver os indsigt i hinandens fagligheder og kompetencer. Det giver bedre og mere succesfulde patient- og borgerforløb, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Ifølge den sygeplejerskestuderende er temadagene en mulighed for at få nye perspektiver på de plejekrævende borgere og hvordan hjælpemidlerne kan gavne dem i hverdagen.

- Hvis en borger for eksempel synes, at det er rart at stå tidligt op og få en kop kaffe, før hjemmeplejen kommer, så er det godt selv at kunne tage sine støttestrømper på. Det kan teknologien hjælpe med. Den kan gøre borgerne mere selvhjulpne. Jeg tror, at mange ældre borgere sætter pris på at bevare en høj grad af selvstændighed, lyder det fra Lilliana Lopes.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064