Alzheimerforeningen på Folkemødet
Sammen med Nationalt Videncenter for Demens inviterer Alzheimerforeningen lørdag morgen på en løbetur med GPS-tracker og senere på dagen er der debat om ældremilliarden
"Hvert år oplever mange, at et familiemedlem med demens ikke kan finde hjem. Det skaber utryghed. GPS-tracker kan være et hjælpemiddel for personale, pårørende og personer med demens men den kan ikke stå alene!", lyder det fra Alzheimerforeningen og Nationalt Videncenter for Demens, som kl. 8 - 9 inviterer på en løbetur med GPS-tracker.
Løbeturen starter ved Nationalt Videnscenter for Demens telt på Kæmpestranden.
Lørdag eftermiddag er der debat om ældremilliarden med Steen Hasselbalch, professor Nationalt Videnscenter for Demens, Nis Peter Nissen, direktør Alzheimerforeningen, Martin Damm, (V) formand for KL, Dennis Kristensen, formand for FOA, Karen J. Klint, (S) formand for Folketingets Sundhedsudvalg.