Første spadestik til fremtidens hospital i Viborg
Regionsrådsformand Bent Hansen gravede for til hospitalets nye akutcenter.
Akutcenter Viborg er største delprojekt i det omfattende kvalitetsfondsbyggeri til i alt 1,15 milliarder kroner på hospitalet i Viborg og vil blandt andet rumme ny akutafdeling med skadestue, ligesom der bliver plads til vagtlæge, operationsstuer, sengeafsnit med enestuer, ambulatorier og ny hovedindgang. Tilbygningen skal
stå færdig i begyndelsen af 2017, mens den sideløbende ombygning af store dele af hospitalet strækker sig yderligere to år derefter.
"I løbet af de kommende år vil omkring 70.000 kvadratmeter blive bygget til eller bygget om på hospitalet. Viborg har ikke set et større byggeri", sagde Bent Hansen, før han stak spaden i jorden og gravede for til fremtidens akuthospital i Viborg.