23948sdkhjf

Sundhedsudspil sætter mennesket i centrum

Indlæg af Radikale Venstres sundhedsordfører Marlene Borst Hansen.
Regeringen vil investere 5 milliarder kroner i Danmarks sundhedsvæsen de næste fire år. De 5 milliarder kroner skal sætte mennesket i centrum og give lige muligheder for alle danskere. Regeringen ønsker dermed at skabe en indsats, der tager udgangspunkt i hver enkelt menneskes behov. Også i sundhed ønsker vi at bryde den negative sociale arv.

Sundhed er et af de områder, regeringen fortsat ønsker at prioritere højt og med dagens udspil sætter regeringen nu øget fokus og handling bag ønsket. For regeringspartierne handler det om at sætte mennesket, ikke systemet, i centrum.

For Radikale Venstre er det vigtigt, at vi nu, ud over at investere massivt både på hospitaler og praktiserende læger, også stiller krav om, at patienten og pårørende i langt højere grad bliver involveret i deres eget sundhedsforløb.

Udspillet har desuden fokus på, at der bliver lige muligheder for alle mennesker. Også når det gælder sundhed.

At bryde den negative sociale arv har altid været radikalt hjerteblod. Det har vi kæmpet for i mange år på uddannelsesområdet, og det vil vi kæmpe for også sker i endnu højere grad på sundhedsområdet.

Der er store forskelle på den gennemsnitlige middellevetid i Danmark. For eksempel er der 10 års forskel i middellevetid mellem den rigeste fjerdedel og den fattigste fjerdedel af danske mænd, og det er blandt andet sådanne eksempler på ulighed, som regeringen ønsker at ændre.

Sundhedsudspillet indeholder en lang række af konkrete initiativer. Et af de vigtigste er, at patienter og pårørende i højere grad skal deltage i beslutninger om behandlingen. Hvert enkelt menneske og dets pårørende skal inddrages i, hvilket forløb der er det rigtige for netop hende eller ham, hendes eller hans hverdag og livssituation.

At vi får et sundhedsvæsen, der favner og er åbent for alle mennesker, uanset hvor man bor, eller hvor lang en uddannelse man har, betyder utrolig meget for Radikale Venstre. Netop det kan sundhedsudspillet sikre.

Bedre inddragelse af patienter og pårørende kan kun ske, hvis alle sundhedsvæsenets parter arbejder aktivt for en kulturændring. Initiativerne skal derfor gennemføres i et tæt samarbejde med regioner, kommuner, patientforeninger og faglige organisationer.

De øvrige overskrifter i udspillet er:

*Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve

* Kroniske sygdomme skal opdages tidligere – og de svageste patienter skal have ekstra hjælp

* Styrkelse af den praktiserende læge

* Bedre kvalitet via synlighed og åbenhed om resultater.

Læs udspillet her:

http://www.sum.dk/~/media/Filer%20%20Pub...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078