23948sdkhjf

Hvem er de sårbare ældre?

KORA inviterer til temamøde i Aarhus og København.
Et temamøde i september skal skabe debat om, hvordan vi skal forstå og italesætte sårbarhed og ulighed i et aldringslandskab under opbrud og i forandring, og hvad der p.t. er de største udfordringer i forhold til sårbarhed og ulighed i alderdommen.

Temamødet tager udgangspunkt i en undersøgelse, som søger at afklare og diskutere, hvilke faktorer og processer der leder til sårbarhed i alderdommen i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Veluxfonden, og den er baseret på et etnografisk feltarbejde blandt fagpersoner og ældre borgere i Horsens og omegn.

"Spørgsmål som ’Hvornår er man gammel?’, ’Hvem er de sårbare ældre?’ og ’Hvilke faktorer fører til sårbarhed i alderdommen?’ har været omdrejningspunktet for undersøgelsen, hvis resultater præsenteres i rapporten ’Sårbarhed og handlekraft i alderdommen’, som offentliggøres i september 2014", fortæller KORA.

Ved temamødet præsenterer seniorprojektleder Lone Grøn rapportens væsentligste pointer, hvorefter de inviterede oplægsholdere - direktør for Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune, Karin Holland og projektmedarbejder v. Palliativt Videncenter på SDU, Jette Thuesen - giver deres perspektiver på spørgsmålet om sårbarhed i alderdommen.

Temamødet holdes i Aarhus den 16. september og København den 18. september.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08