Diabetes- og hjernecentre i verdensklasse
To internationalt anerkendte forsknings- og behandlingscentre modtager Region Hovedstadens sundhedspris Global Excellence.
Det er blandt de markante resultater fra henholdsvis Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital og Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital.
Derfor belønnes hvert center med Region Hovedstadens årlige sundhedspris Global Excellence på 1,5 millioner kroner. Målet med Global Excellence er at fremme kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på universiteterne og hospitalerne i regionen. De 1,5 mio. kr., som følger med Global Excellence, skal gå til initiativer med et tydeligt internationalt perspektiv; blandt andet international synliggørelse af centrenes arbejde, videreuddannelse, udveksling af forskere samt videreudvikling af deres forskning eller behandlingstilbud.