23948sdkhjf

FAKTA: Sådan skal du bruge akuttelefonen

Omkring 6000 patienter ringede på årets første dag til Region Hovedstadens nye akuttelefon 1813.
Fra og med årsskiftet skal patienter i Region Hovedstaden ringe 1813, hvis de får brug for lægehjælp uden for deres egen læges åbningstid. Akuttelefonen 1813 har fra midnat nytårsaften erstattet lægevagten.

* Fra og med 1. januar overtager Region Hovedstaden lægevagtens opgaver, og dermed skal borgerne huske at ringe til Akuttelefonen 1813, når ens egen læge holder fri, når man er syg, er kommet til skade eller er i tvivl.

* På 1813 guider sygeplejersker og læger dig til den rette behandling. De kan hjælpe dig på stedet eller henvise dig til en akutmodtagelse eller akutklinik - eller sende en læge hjem til dig.

* Man skal fortsat ringe 112, hvis situationen er livstruende.

* 1813 kan oplyse, hvor ventetiden er kortest. Som en ny service får du også oplyst, hvornår du kan forvente at blive behandlet eller undersøgt. Så kan du vente hjemme, hvis der er ventetid.

* Børn under 12 år skal fremover bringes til en særlig akutmodtagelse, der modtager børn, på enten Bispebjerg Hospital, Nordsjællands Hospital i Hillerød, Herlev Hospital eller Hvidovre Hospital. Mindre skrammer og sår kan dog klares på den akutmodtagelse eller akutklinik, som ligger nærmest.

* Møder du uanmeldt op på en akutmodtagelse eller akutklinik, får du naturligvis stadig hjælp efter behov. Men du må typisk vente lidt længere, end hvis du først havde ringet til 1813.

Kilde: Region Hovedstaden.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064