1000m2 højklassemodul til Gødstrup
Ramirent har udviklet et nyt omklædnings- og bademodul til hospitalsprojektet i Gødstrup.
"Over de næste 8-10 år skal det danske sygehusvæsen ombygges og effektiviseres. Blandt andet skal der bygges et helt nyt hospital ved Gødstrup i Vestjylland, hvor vi i februar vandt opgaven på mandskabsfaciliteterne. Her skal vi levere 1000m2 højklassemodul, hvilket svarer til 30 enheder med omklædnings- og badefaciliteter til 20 personer i hver. På kontordelen, som vi også gav bud på, blev vi nummer to, hvilket i sig selv er et bevis på, at vi er med helt fremme i de store byggesager", fortæller Lars Lysgaard, som er produktansvarlig for højklassemoduler i Ramirent Danmark.