23948sdkhjf

FAKTA: Sådan undgår du listeria

Raske personer skal som udgangspunkt ikke at frygte listeria, men svækkede personer bør følge en række regler.
Alle mennesker spiser fra tid til anden listeria-bakterien ifølge Statens Serum Institut, SSI, men kun i forvejen svækkede personer bliver som oftest syge, medmindre bakterien forekommer i meget høje koncentrationer.

Der er dog en række enkle råd, der kan være med til at sikre, at man har mindre risiko for at blive syg.

Ifølge SSI vokser listeria-bakterien ved køleskabstemperatur. De kendte risikofødevarer er kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk samt bløde oste.

For at undgå bakterien anbefaler SSI, at særlig folk i risikozonen følger Fødevarestyrelsens køkkenregler.

Reglerne går på at smide mad ud, der har overskredet sidste holdbarhedsdato, holde en køleskabstemperatur på højest fem grader og huske, at holdbarheden på maden er kortere, når emballagen på varen er brudt.

Anbefalingen går især til personer, der laver mad til ældre og svækkede personer.

SSI har tirsdag meddelt, at der i perioden september 2013 til i dag er blevet registreret 20 tilfælde med listeriose. 15 af personer er blevet smittet siden juni i år.

12 af personerne er afgået ved døden, men da personerne i forvejen var alvorligt syge, kan det ikke med sikkerhed siges at skyldes listeria-infektionen.

Fødevarestyrelsen mener at have fundet hovedsmittekilden og har derfor lukket ned for produktionen på Jørn A. Rullepølser i Hedehusene.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078