23948sdkhjf

Udspil løser ikke Danmarks sundhedsudfordringer

Indlæg af Dansk Erhverv, Anette Damgaard, sundhedspolitisk chef.
Sundhedsminister Nick Hækkerup har især fokus på at mindske uligheden i sundhedsvæsenet i den sundhedspakke, regeringen har fremlagt. Men Danmark står overfor så alvorlige sundhedsudfordringer, at der er behov for helt andre tiltag, mener Dansk Erhverv.

Regeringens sundhedsudspil indeholder bl.a. ambitionen om, at de vil hæve niveauet for behandlinger af kræftpatienter og kronisk syge.

Det er helt afgørende, at der kommer en mere systematisk indsats i det forebyggende arbejde af kronisk syge, som kommunerne i dag har ansvaret for. 1,7 mio. danskere lider i dag af en kronisk sygdom, og det tal er vi nødt til at få nedbragt.

Regeringens sundhedsudspil indeholder dog ikke de konkrete tiltag, der skal til for at løfte opgaven.

Vi mangler simpelthen den nødvendige viden om, hvor der skal investeres og hvilke samfundsmæssige konsekvenser de forskellige tiltag vil have på lang sigt. Ser vi fx på Sverige, har de i mange år arbejdet med at analysere, hvad der sikrer en mere effektiv forebyggelsesindsats indenfor social- og sundhedsområdet. De danske kommuner mangler stadig den cost-benefit tilgang til forebyggelsesarbejdet med fokus på, hvilken løsninger der bedst kan betale sig.

Samtidig kan Danmarks sundhedsudfordringer ikke reduceres til en indsats mod de kortuddannede, som sundhedsministeren lægger vægt på i udspillet.

Der er brug for at den kommunale indsats styrkes overfor de danskere, der bliver ramt af sygefravær. Her er der brug for et paradigmeskifte, hvor vi går fra at lave sagsbehandling i de enkelte forvaltninger til at anskue den, der har et sygefravær som et helt menneske. Konkret foreslår vi, at de kommunale enheder bliver bedre til at samarbejde. Det kunne fx være på tværs af jobområdet og socialområdet.

Indsatserne skal være langt mere koordinerede og effektive end de er i dag, og man skal sikre, at den sygemeldte ikke optræder som et cpr-nummer i flere forskellige kommunale enheder, som ikke taler sammen, og som arbejder ud fra helt forskellige mål.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064