23948sdkhjf

Falck og Welfare Denmark indgår samarbejde

Falck har indgået en aftale med Welfare Denmark om at udbrede Esbjerg-virksomhedens sundhedsløsninger i Danmark.
Aftalen imødekommer en øget sundhedspolitisk efterspørgsel på telemedicinske løsninger, hvor det virker godt for borgerne, og på at udnytte de teknologiske muligheder for telemedicinsk behandling og opfølgning i eget hjem, hvor det giver bedre og billigere behandling, siger direktør i Welfare Denmark Ulrik Møll. Samtidig giver samarbejdet et solidt fodfæste på velfærdsteknologiområdet, som begge virksomheder aktivt ønsker at udvikle.

"Vi har igennem lang tid søgt en stærk partner til vores virtuelle genoptræningsplatform, og valget er faldet på Falck Hjælpemidler, fordi de er landsdækkende, er stærke indenfor velfærdsteknologiske programmer til kommunerne, og ikke mindst fordi de bygger på stærke og sunde værdier", siger han.

Welfare Denmarks løsninger er allerede i drift i en række danske kommuner heriblandt Esbjerg, København, Aarhus, Odense og Aalborg, og fra 1. september er det Falck, der skal stå for distribution og support af den virtuelle genoptræning i Danmark.

"Welfare Denmark har den teknologiske viden til at udvikle de velfærdsløsninger, som vi gerne vil hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med. I dag benyttes virtuel genoptræning primært i store kommuner, men vi er også klar med en model specielt rettet mod de mindre danske kommuner. Generelt ser vi, at behovet for genoptræningskapacitet kan variere ganske meget hen over året, og vi ønsker at stille en fleksibel kapacitet til rådighed, så kommunerne sikres mod ventetider eller overkapacitet", siger direktør i Falck Hjælpemidler Jens Lunn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087