Øko-eksporten stiger fortsat
Nye tal for økologieksporten i 2012 viser en stigning på 12,3 procent.
"Det er utrolig positivt, at økologieksporten fortsat stiger. Det viser, at omverdenen i højere og højere grad får øjnene op for vores gode danske økologiske varer, og at der trods økonomisk krise fortsat er gode muligheder for økologi på verdensmarkedet", siger adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Søren Gade.
Stigningen i økologieksporten får Landbrug & Fødevarer til at se særdeles positivt på fremtidens økologieksport. Lige nu er målet at nå to milliarder kroner i 2020.