Hurtigere specialdiagnoser til AUHs lungekræftpatienter
Region Midtjylland har sat 2.6 mio. kr. af til at slå ventetiden ned.
Derfor har forretningsudvalget i Region Midtjylland nu indstillet til regionsrådet, at der både nu - og fremover - bliver bevilget yderligere 2,6 mil. kr. til avanceret diagnosticering for lungekræft på AUH.
- Universitetshospitalet er gået forrest og har selv fundet løsninger, så der faktisk er diagnosticeret 200 patienter mere end det, bevillingerne rækker til. Det synes vi er flot gået og derfor får lungekræftafdelingen nu penge til at barbere ventetiden helt i bund, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).
Når ventetiden stiger, så hænger det sammen med en stærk stigning i antallet af patienter. Lungemedicinsk Afdeling B, Aarhus Universitetshospital modtog i 2012 40 % flere patienter til udredning/behandling for lungekræft end i 2010.
Samtidig får flere patienter avancerede lungekræftundersøgelser med bronkoskopier, EBUS og EUS.