Juletræsfest gav til Red Barnet
Hvert år donerer Dansk Erhverv alt overskud fra juletræsfesten til en velgørende organisation.
"Vi har en meget bred skare ansat i Dansk Erhverv, og det er vigtigt, at de børn, der har meget, lærer at give til dem, der ikke har så meget. Alle har ryddet op på børneværelserne og samlet gaver ind til vores lodtrækning. Både penge og overskydende legetøj gives videre til velgørende formål. Sidste år sørgede vi for, at Mødrehjælpen kunne uddele 4.000 ekstra julekurve, og i år går donationen til Red Barnet", fortæller Dea Lykke, servicechef i Dansk Erhverv.