23948sdkhjf

Klimavenlige kartofler

Odense Bæredygtighedsråd opfordrer i en konkurrence byens borgere og kantiner til at dække op med klimavenlig mad med kartofler i uge 40.
Kartoflen er en af de fødevarer, der belaster klimaet allermindst, fortæller Anker Boye, der er formand for Odense Bæredygtighedsråd.

- Klimaaftrykket for kartofler ca. 100 gange mindre end for oksekød. Så det gør reelt en forskel, hvis vi skifter noget af kødet ud med kartofler. Derudover er klimaaftrykket for kartofler fire gange mindre end for pasta og hele 16 gange mindre end for ris, fortæller Anker Boye, som oplyser, at tallene er officielle tal fra Fødevareministeriet.

Det er grunden til, at Odense Bæredygtighedsråd nu opfordrer byens borgere og kantiner til af dække op med klimavenlig mad med kartofler i uge 40.

Del erfaringer på facebook

For at deltage i konkurrencen skal man lave et eller flere måltider, hvori kartofler indgår, tage et billede af retten og dele erfaringerne på www.facebook.com/klimavenligmad.

Derudover skal de komme med deres bud på, hvad der gør retten klimavenlig. Når retten indeholder kartofler, er den allerede godt på vej til at blive klimavenlig. Ellers handler det om generelt at spise mindre kød og at vælge lyst kød fremfor rødt kød. Dertil rigeligt med årstidens frugt og grøntsager, fortæller Torben Jarlstrøm Clausen, projektleder i Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

Blandt præmierne er bl.a. en plads ved arrangementet “Kartoffelfestivalen 2012" på Kold College, 20 portionsposer med forskellige kartoffelsorter samt en klimavenlig middag for 2.

Projektet er søsat af Odense Bæredygtighedsråd og gennemføres i samarbejde med Kold College og Danmarks Kartoffel Råd. Læs mere: www.odense.dk/kartoffel.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078