23948sdkhjf

Opfindelse til diabetikere blåstemples

Videnskabelig test blåtstempler brugen til forebyggelse af amputationer
Som det eneste firma nogensinde i verden har et dansk firma nu fået videnskabeligt bevis for, at et specielt indlæg med flydende væske kan forebygge sårdannelse - og dermed risikoen for senere amputationer - under fødderne på diabetikere.

På denne måde kan samfundet spare millioner af kroner på forebyggende diabetesbehandling, der årligt netop er opgjort til 35 milliarder kroner eller godt 100 millioner kroner om dagen.

Testen, der er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift "British Journal of Diabetes and Vascular Disease", viste at trykket i forfoden - én af årsagerne til diabetikersår - blev reduceret med 21,5 pct.Og iltindholdet i blodet blev samtidig forbedret 5 pct.

Stor risiko

Én problemstilling er at sørge for insulin til diabetikere, en anden problemstilling består i at forebygge, at der præventivt ikke sker sårdannelse under fødderne.

I senstadierne af diabetes er sådanne sår forbundet med en meget stor risiko for amputationer, da sårene heler dårligt. Tal fra International Consensus on the Diabetic Foot viser at 80-85 pct. af alle fod-amputationer oprinder fra sårdannelser. Der er offentliggjort over 1000 videnskabelige artikler om den diabetiske fod.

Ifølge International Diabetes Federation var der i 2010 i alt 284,6 millioner mennesker verden over med diabetes - et tal som forventes at stige med 54 pct. til 438,4 millioner i 2030. I Danmark er der cirka 290.000 diabetikere p.t., og tallet forventes at stige til 400.000 – 600.000 i 2025.

"Efter mange års arbejde har vi opbygget en helt særegen kompetence indenfor gel, og vi har allerede nye prototyper klar, som sågar kan forbedre den trykaflastende egenskab betydeligt", oplyser ProBody Medical.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11