23948sdkhjf

Nu kan virksomheder måle effekten af fri frugt

Danske virksomheder skal sætte deres sundhedsinitiativer i system og kunne måle resultaterne, hvis de vil opnå en mærkbar effekt. Det er nu muligt med en ny dansk standard for sundhedsledelse
Danske virksomheder kan nu måle, hvad effekten af en gratis frugtordning, kollektive sundhedsforsikringer og tilskud til sportsforeninger er på firmaets bundlinie. En ny dansk standard, DS 10001 - Sundhedsledelse i virksomheder, gør det muligt for virksomhederne at arbejde systematisk med sundhed, så det ikke ender i spredte initiativer, der ikke er koordinerede i forhold til virksomhedens ønsker og mål.

“Tanken med et ledelsessystem for sundhed er at koordinere sundhedsindsatsen, så det hænger sammen med virksomhedens størrelse, behov og strategi - og at måle effekten af det. Man skal systematisk tage stilling til en række forhold f.eks. valg af motionsaktiviteter, alkohol- og rygepolitik samt sygefraværsprocent. Det giver et kvalificeret grundlag, der kan være retningssnor for de tiltag, man sætter i søen," siger senior konsulent Lisbeth-Marie Grøndahl, Dansk Standard.

Undersøgelser viser, at initiativer på sundhed hidtil ikke har været tilstrækkeligt styrede og derved ikke er tilstrækkeligt dokumenterede og målrettede. I mange virksomheder er de målelige effekter i form af sundere og mere tilfredse medarbejdere, lavere sygefravær, øget produktivitet og besparelser ikke slået så hurtigt igennem, som man kunne ønske sig. Det vil den nye standard lave om på:

Guide til kvalitet

“Når man bygger sit sundhedsledelsessystem struktureret op i sin virksomhed, viser man sundhedsansvarlighed over for medarbejderne og de produkter, man producerer til samfundet," fastslår Lisbeth-Marie Grøndahl.

Resultaterne kan måles f.eks. ved lavere sygefravær, bedre tilfredshedsundersøgelser fra medarbejderne, lavere udskiftningsfrekvens, øget arbejdsglæde, mere produktivitet, lettere ved at rekruttere nye medarbejdere, mere anerkendelse fra omverden. Virksomhederne får en guide for kvalitet, metoder og initiativer på sundhed, som f.eks. gør det muligt at se, om effekten af medarbejdernes motion på arbejdspladsen har en positiv effekt på f.eks. produktiviteten, oplyser hun.

Den nye standard er ikke blot koncentreret om at skabe de bedst mulige arbejdsforhold for medarbejderne, men tager også højde for, hvordan man kan skabe sunde produkter. F.eks. kan et sundhedsmål være, at produkter svarende til 90 pct. af virksomhedens salgsvolumen skal være nøglehulsmærkede eller have dokumenterede sundhedsfremmende egenskaber.

Produktiviteten stiger

Biotek-virksomheden Novozymes er en af de virksomheder, der har medvirket til at udarbejde standarden, og som har fastsat et ledelseskvalitetsdokument som ramme for, hvordan sundheden kan fastholdes og fremmes hos den enkelte medarbejder.

“Det er vores opfattelse, at når man som virksomhed arbejder struktureret med sundhed, så har det en effekt: Produktiviteten stiger, medarbejderne tiltrækkes og fastholdes - og det vil være et positivt element i forhold til virksomhedernes profilering af dem selv. Derfor er standarden vedkommende for alle virksomheder, som vil arbejde seriøst med at styrke og styre deres indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme," siger projektleder Marianne Kjellow-Andersen fra Novozymes, der som del af arbejdet med sundhed blandt medarbejderne fokuserer på livsstilsvaner, sundhedsadfærd og muligheder for trivsel, som er vigtige for den generelle sundhed.

DS 10001 - Sundhedsledelse i virksomheder kan etableres som et selvstændigt system eller indgå i et integreret ledelsessystem f.eks. arbejdsmiljøledelse. Dansk Standard har været pennefører på standarden. Derudover har et høringsudvalg bestående af 18 danske virksomheder deltaget i udviklingen af standarden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078