23948sdkhjf

Byggeelever giver demente livskvalitet

Nye muligheder: Bygger nyt kolonihavehus til demente borgere i Randers.
20 elever fra teknisk skole i Randers er i løbet af det sidste halve år blevet beskæftiget på baggrund af et specielt samarbejde mellem Randers Kommune og Tradium om byggeri af et kolonihavehus til kommunens demente. Frugten af elevernes hårde arbejde blev fejret sidst i september, hvor der var rejsegilde i Bjergbyparken.

Ældreplejen i Randers har siden sommeren 2010 stået overfor en stor udfordring, da deres kolonihavehus i Bjergbyparken, som medvirker til at skabe bedre livskvalitet for kommunens demente borgere, var nedslidt i en sådan grad, at restaurering ikke var en mulighed. For økonomisk at kunne beholde huset tog man kontakt til Tradium for at høre, om et samarbejde kunne komme i stand.

Win Win for alle

Mads Nielsen, byggeelev, fortæller: "Det er meget bedre for os at få lov at komme herud og sætte huset op. Vi har haft det samlet på Tradium, men det er meget mere afvekslende at komme herud på byggepladsen. Her kan jeg se, hvordan det reelt ville være foregået. Og pludselig er der et formål med min uddannelse. Det er jeg meget glad for at få lov at opleve. Det giver jo også motivation. Og jeg er faktisk også ret stolt over at få lov at bygge et lille hus, som kommer til at gøre så stor en forskel for demente i Randers."

I kolonihaven er borgeren ikke bundet. Her er mere hjemligt end i et aktivitetscenter, og det liv, borgeren har haft, kan måske med lidt støtte fra personalet, videreføres i kolonihaven. Mange ting inviterer til at gå i gang på egen hånd. Man kan feje, vaske op, bage boller, plukke bær, ordne en trængende have, slå græs eller tjekke værktøjet i skuret, fastslår tidligere demenskoordinator i Randers Kommune, Christina Panduro.

Selvom man er dement og glemmer meget, så er der mange velkendte ting her, der ubevidst ligger i de demente. En husmor kan stadig huske at lave kaffe og dække bord eksempelvis. På den måde taler udflugten til kolonihavehuset til rigtigt mange mennesker, påpeger Christina Panduro.

"At være dement giver ofte anledning til en masse frustrationer, som kan gøre den demente trist eller i værste fald deprimeret. En tur i kolonihaven, hvor gode oplevelser venter, kan give dage, som gør den demente mere tilpas. Det giver mening i livet at bruge sig og huske det, man kan," siger hun - og kan næsten ikke vente til foråret 2012, hvor de igen kan komme ud i det nye flotte hus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063