23948sdkhjf

Kylling i skiver og strimle

To produktnyheder fra en af de store spillere på kyllingemarkedet.
Kyllingebryst i strimler og kyllingebryst i skiver er de to nye kyllinger i hønsegården hos Findus Danmark, der brugte Hørkrams messe i Hillerød fornylig som rammerne for lanceringen af de to nye produkter.

Alle kyllingeprodukter fra Findus - også de to nye - er stegte inden nedfrysningen. Det betyder, at kyllingebryststykkerne i strimler henholdsvis skiver kan serveres direkte efter optøningen, hvilket letter processen i plejehjemmets storkøkken, når frokostmenuen står på kylling.

Kylling med ansvar

Findus sætter kvaliteten højt, og får leveret kylling fra Thailand og ikke fra danske slagterier. I Thailand sker udskæringen af kyllingen manuelt, mens udskæring er maskinarbejde i Danmark. Den manuelle udskæring betyder, at man får mere ud af hver kylling.

Transport af de levende kyllinger i Thailand overstiger ikke seks timer, mens vi i Danmark tillader en transporttid fra producent til slagteri på op imod otte timer. Men kyllingerne er ikke de eneste, der skal have det godt. Findus stiller store krav til arbejdernes forhold i Thailand. Krav imod børnearbejde. Krav til ordentlige arbejdstider og arbejdsforhold.

Kyllingerne er et vigtigt produkt for Findus - og en vigtig eksportvare for Thailand, så kyllingerne er underlagt skarp kontrol, og alle faciliteter er godkendt til eksport til EU.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063