23948sdkhjf

Holbæk udliciterer ældre

Holbæk Byråd har netop besluttet at finjustere kommunens udbudsstrategi, så den i endnu højere grad lægger de optimale rammer for, at kommunens opgaver løses på den bedste og billigste måde.
Det var et enigt byråd der besluttede en progressiv strategi for udbud og konkurrenceudsættelse af kommunens indkøb og opgaver, som varetages af eget personale.

Strategien har været en succes og har allerede resulteret i en lang række udbud af varer- og tjenesteydelser, som har forbedret indkøbspriserne, kvaliteten og bidraget til innovative løsninger. Desuden har en stor del af kommunens rengøringsfunktion været i åben konkurrence, hvilket har medført betydelige gevinster for kommunen.

Plejehjem og hjemmepleje

Fra både administrativ og politisk side har man ønsket, at udbudsstrategien skulle bruges til at have et fokus på at effektivisere organisationen Holbæk Kommune, så den leverer de bedste og billigste løsninger. Derfor er borgmester Søren Kjærsgaard også glad for, at udbudsstrategien med justeringen er blevet endnu skarpere:

"Jeg glæder mig over, at et enigt byråd også står bag justeringen af strategien. At benytte konkurrence som en af drivkræfterne for effektivisering og nytænkning er afgørende, når vi tackler, de udfordringer som vi står over for," siger borgmesteren.

I 2012 udbyder Holbæk kommune et plejecenter, et hjemmeplejedistrikt samt vedligeholdelsen af kommunens grønne idræts- og fritidsfaciliteter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079