Skagen Gigt- og Rygcenter udvider
Nyt varmtvandsbassin og tilhørende omklædningsfaciliteter bliver indviet på Skagen Gigt- og Rygcenter tirsdag den 20. december 2011
Skagen Gigt- og Rygcenter er blevet udvidet med en ny fløj med et 24 m2 stort varmvandsbassin med tilhørende omklædnings- og personalefaciliteter. Desuden er der etableret fire nye værelser til træningsgæsterne i den gamle bygning.
"Med det nye varmtvandsbassin kan vi tilbyde den bedste behandling og moderne lokaler til træningsgæster fra hele landet. Samtidig får personalet optimale arbejdsvilkår, så samlet set kan vi kun være stolte af de nye træningsforhold," siger Ulla Astman, regionsrådsformand.
Centeret modtog i 2010 Sundhedsbrugerrådets "Patienternes Pris" - blandt andet fordi patienter på Skagen Gigt- og Rygcenter bliver behandlet som hele mennesker og ikke bare for en sygdom.