Ny organisering skal styrke kvaliteten
Viborg Kommunes nye afdeling, Sundhed og Omsorg, har fokus på fleksibilitet, nærhed og bedre udnyttelse af ressourcerne. En indsats for borgerne der i højere grad handler om rehabilitering frem for kompensering af mistede færdigheder, medarbejdere der oplever, at deres kompetencer kommer mere i spil, og netværksledelse der sikrer, at beslutningerne bliver taget så tæt på borgerne som muligt. Det er nogle af målene for den organisationsændring, som gør, at afdelingerne Sundhed samt Aktivitet & Pleje nu bliver til Sundhed og Omsorg.