Gladsaxe har succes med kommunal sygeplejeklinik
Man behøver ikke at være hjemme for at modtage hjælp fra kommunen. Det viser erfaringerne fra en kommunal sygeplejeklinik i Gladsaxe. Klinikken har eksisteret i ti måneder, og stik mod den gængse opfattelse viser erfaringen, at ældre både kan og vil modtage den kommunale pleje udenfor hjemmets fire vægge.