23948sdkhjf

Dansk Folkeparti vil have mere...

Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, retter nu henvendelse til socialminister, Benedikte Kiær (K); og beder hende sikre, at alle kommuner strammer kontrollen med den private hjemmepleje. De mange sager med bedrageri i den private hjemmepleje i Vollsmose i Odense, får nu flere kommuner til at se nærmere på området. Men det er ikke nok, siger DFs Martin Henriksen, der ønsker at gøre kontrollen landsdækkende.

 

KL gør ikke nok

- Jeg finder det ikke tilstrækkeligt, at KL mener, at alle kommuner bør gøre noget i forhold til svindlen med privat hjemmehjælp. KL bør insistere på, at samtlige kommuner tager problemet alvorligt og samtidig tage ansvar for, at en sådan kontrol gøres obligatorisk i alle kommuner. Danskere, der har brug for hjælp, skal have den, og de, der snyder, tager reelt hjælpen fra borgere med reelt et behov for hjælp, hvilket er både usolidarisk og kriminelt, siger Martin Henriksen- Jeg vil som en udløber af denne sag spørge ind til mulighederne for at samkøre offentlige registre, så kommunerne kan se om personer, der modtager hjælp, har et reelt behov, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet for mennesker, der ikke har ophold i Danmark, siger Martin Henriksen. 

Ros for samfundssind

- I sagen om svindel med privat hjemmehjælp i Vollsmose, er det tilsyneladende en række anonyme henvendelser fra indvandrermiljøet, der har ført til afsløringerne. Det vidner om samfundssind, og det skal roses. Men jeg forventer også, at andre kommuner tager ved lære af denne sag og holder særligt fokus på ghettoområderne og parallelsamfundene, når de skal lede efter sociale bedragere, siger Martin Henriksen. 
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078