23948sdkhjf

Afgift på fed mad møder modstand

Ekstra afgifter på fødevarer med mættet fedt møder stor modstand blandt danskerne. Eksperter advarer om, at det kan gøre os usunde
Det huer ikke danskerne at skulle betale ekstra, når de lægger hakket oksekød, ost og smør med mættet fedt i indkøbskurven. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Synovate har foretaget for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

I den svarer 56 pct., at det er en dårlig eller meget dårlig idé at lægge en afgift på fødevarer med mættet fedt, mens kun 33 pct. synes om initiativet. 58 pct. mener, at afgiften ’ slet ikke’ vil gøre dem sundere, og for 92 pct. giver opkrævningsmodellen ikke mening.

Det sidste hænger sammen med, at der f.eks. er samme afgift på alt svinekød, selv om fedtprocenten er meget højere i en ribbensteg end i en mørbrad. Forebyggelseskommissionen har tidligere anbefalet en afgift på mættet fedt, men ifølge formanden, Mette Wier, som er direktør i AKF, rammer regeringens forslag for ’upræcist’.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078